1 Jaona 3
1 Inao, ty hara’elahim-pikokoañe nitoloran-dRae, t’ie atao anak’ Andrianañahare! Toe izay ty foto’ tsy ahafohina’ ty voatse toy an-tika, amy t’ie tsy nahafohiñ’ aze.
Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.
2 Ry rañetse, anan’ Añahare tika henaneo, fe mbe tsy nabentatse t’ie ho inoñe. Fe fohin-tika t’ie misodehañ’ eo, le ho hambañe ama’e tika, ie ho onin-tika ami’ty vinta’e.
I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at når det åbenbares, da skulle vi vorde ham lige; thi i skulle se ham, som han er.
3 Aa ndra ia ia ty mitamañe izay, le mañalio vatañe, hambañe amy te ie ro malio.
Og hver den, som har dette Håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.
4 Ndra ia ia mitolom-pandilatse ro mañota Hake; toe tahiñe ty fandilarañe Hake.
Hver den, som gør Synden, begår også Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.
5 Fa fohi’ areo t’ie niboake hañaha o hakeon-tikañeo; ie tsy aman-tahiñe.
Og I vide, at han blev åbenbaret for at han skulde borttage Synderne; og der er ikke Synd i ham
6 Tsy mitolon-kakeo ze mimoneñe ama’e ao. Tsy mitolom-pandilatse ze nahaisak’ aze naho mahafohiñ’aze.
Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder, har ikke set ham og kender ham ej heller.
7 O keleiakoo, asoao tsy ho fañahie’ ondaty. Vantañe ty mpitolon-kavantañañe, hambañe amy te Ie ro vantañe.
Mine Børn, ingen forføre eder! Den, som gør Retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.
8 Mpiamy mpañìnjey ze mandilatse avao, amy te mpandilatse boak’ am-baloha’e i mpañìnjey. Niboake i Anan’ Añaharey handrotsake o sata’ i mpañijeio.
Den, som gør Synden, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra Begyndelsen. Dertil blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulde nedbryde Djævelens Gerninger.
9 Tsy mitolon-kakeo ty nasaman’ Añahare, amy te mimoneñe ama’e ao i doria’ey, vaho tsy hai’e ty mandilatse, amy t’ie nasaman’ Añahare.
Hver den, som er født af Gud, gør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.
10 Zao ty mampalange o anan’ Añahareo naho o ana’ i mpañìnjeio: tsy anan’ Añahare ty tsy mpanao havantañañe naho ty tsy mikoko rahalahy.
Derved blive Guds Børn og Djævelens Børn åbenbare. Hver den, som ikke gør Retfærdighed, er ikke af Gud, og ligeså den, som ikke elsker sin Broder.
11 Inao i entañe jinanji’ areo am-baloha’ey: t’ie hifampikoko,
Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;
12 tsy manahak’ i Kaina nimpiamy ratiy, ie namono an-drahalahi’e. Aa ino ty talim-pamonoa’e aze? Ie niraty sata, vaho nivantañe o an-drahalahi’eo.
ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.
13 Ko latsa, ry longo, naho malaiñe anahareo ty voatse toy.
Undrer eder ikke, mine Brødre! om Verden hader eder.
14 Fohin-tika te, nienga i havilasiy homb’ an-kaveloñe ao tika mpikoko longo. Mimoneñe an-kavilasy ao ty tsy mikoko.
Vi vide, at vi ere gåede over fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Den, som ikke elsker, bliver i Døden.
15 Ndra ia ia malain-dongo ro mpamono ondaty, le fohi’ areo te tsy imoneñan-kaveloñe nainai’e ty mpañoho-doza. (aiōnios g166)
Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig. (aiōnios g166)
16 Inao ty aharendrehan-tika fikokoañe: toe ie namoe-ay ho an-tika. Aa le hamoe-ay ho an-drolongo ka tika.
Derpå kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os; også vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.
17 Ze manañe ty vara’ ty voatse toy, ie mahaoniñe ty paia’ i longo’ey, naho mampigaben-troke, aia te ho ama’e ty fikokoan’ Añahare.
Men den, som bar Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?
18 Ry keleiakoo, asoao tsy hikoko an-tsaontsy ndra am-pameleke avao, fa an-tsata naho hatò.
Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!
19 Inao ty aharendrehan-tika te mpiama’ ty hatò, hampazava troke añatrefa’e eo,
Og derpå kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi for hans Åsyn stille vore Hjerter tilfreds,
20 ie sisien-troke, jabajaba te amo arofon-tikañeo t’i Andrianañahare, kila arofoana’e.
hvad end vort Hjerte måtte fordømme os for; thi Gud er større end vort Hjerte og kender alle Ting.
21 Ry rañetse, naho tsy mamàtse antika o tron-tikañeo, le mirearea mahafañatreke an’ Andrianañahare,
I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed for Gud,
22 le ndra inoñ’ inoñe ihalalian-tika, ho rambeseñe, amy t’ie mpañambeñe o lili’eo vaho manao ze mahafale am-pivazohoa’e.
og hvad vi end bede om, det få vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gøre det, som er velbehageligt for ham.
23 Inao ty lili’e: te atokisan-tika i tahinan’ Ana’e, Iesoà Norizañey, naho hifampikoko, hambañe amy nandilia’ey.
Og dette er hans Bud; at vi skulle tro hans Søns Jesu Kristi Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os.
24 Mimoneñe ama’e ao ze mpañambeñe o lili’eo, naho ie ro ama’e ao. Le ty ahafohinan-tika te imoneña’e, i Arofo’e natolo’e aman-tikañey.
Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpå kende vi, at han bliver i os; af den Ånd, som han gav os.
