< 1 Korintiana 2 >

1 O ry longo, ie nivotrake ama’ areo iraho, le tsy an-dàn-tsaontsy, tsy an-kihitse ty nitaroñako i nietak’ aman’ Añaharey.
Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte eder Gud Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom;
2 Fa nifaharako te tsy hahafohiñe ndra inoñ’ inoñe ama’ areo ao naho tsy Iesoà Norizañey vaho ie pinèke.
thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfæstet;
3 Nimokotse t’ie tama’ areo, nihembañe, vaho nisilofe’ ty nevenevetse.
og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven,
4 Le tsy an-tsaontsin-kihitse mahasintoñe i rehakoy naho i fitaroñakoy, fa ami’ty fampalangesañe i Arofoy naho añ-ozatse,
og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende Ord, men med Ånds og Krafts Bevisning,
5 soa tsy hioreñe ami’ty hakante’ ondaty ty fatokisa’ areo fa ami’ty faozaran’ Añahare.
for at eders Tro ikke skulde bero på Menneskers Visdom, men på Guds Kraft.
6 Toe mitaroñe hihitse amo àñoñeo zahay, fa tsy ty hihi’ ty sa toy, ndra ty a o mpifehe’ an-tsa toio, ie sindre miha-modo. (aiōn g165)
Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet; (aiōn g165)
7 Toe mitaroñe i hihin’ Añahare nakafitsey zahay, i hihitse naetake pak’ henaney, f’ie norizan’ Añahare taolo’ ty sa toy hañonjona’e antika, (aiōn g165)
men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed, (aiōn g165)
8 ie ninofi’ o mpifehe an-tsa toio, fa naho nifohi’ iareo, le tsy ho pinè’ iareo i Talèn’ engeñey. (aiōn g165)
hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi; havde de erkendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre; (aiōn g165)
9 Fa hoe ty pinatetse: Fihaino tsy nahaisake, ravembia tsy nahajanjiñe, vaho tsy nizilike añ’ arofo’ondaty ze he’e hinalankan’ Añahare ho a’ o mikoko azeoo.
men, som der er skrevet: "Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham."
10 F’ie nibentabentaren’ Añahare aman-tikañe añamy Arofo’ey, fa mi­tsoeke ze he’e i Arofoy, naho o raha miheotse aman’ Añahareo.
Men os åbenbarede Gud det ved Ånden; thi Ånden ransager alle Ting, også Guds Dybder.
11 Aa vaho ia am’ondatio ty mahafohiñe ze mitoloñe amy t’indaty ao naho tsy ty arofo am’indatiy? Manahake izay, tsy fohi’ ondaty ty faharofoanan’ Añahare naho tsy i Arofon’ Añaharey.
Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Ånd, som er i ham? Således har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds Ånd.
12 Ie amy zay, tsy ty fañahi’ ty tane toy ty rinamben-tika, fa i Arofo boak’ aman’ Añaharey, soa te ho fohintika o raha natolon’ Añahare antika am-patariha’eo,
Men vi have ikke fået Verdens Ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os skænket af Gud;
13 ie o taroñe’aio, tsy an-tsaontsy nanare’ ty hihi’ ondaty fa amo naò’ i Arofo Masiñeio, ie mampidodea o rahan’ Arofoo amo aman’ Arofoo.
og dette tale vi også, ikke med Ord, lærte af menneskelig Visdom, men med Ord, lærte af Ånden, idet vi tolke åndelige Ting med åndelige Ord.
14 Toe tsy maharambe o rahan’ Arofon’ Añahareo ty fañereñerea’ ondatio, fa hagegeañe ama’e, tsy eo ty hahafohina’e, amy t’ie rendreke an’arofo.
Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høre Guds Ånd til; thi de ere ham en Dårskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedømmes åndeligt.
15 Mitsikaritse ze he’e ty aman’arofo, fe tsy leo ty ila’e tsikariteñe.
Men den åndelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han af ingen.
16 Aa vaho: Ia ty mahafohiñe ty faharofoana’ Iehovà hañòke aze. Toe aman-tika ty fitsa­korea’ i Norizañey.
Thi hvem har kendt Herrens Sind, så han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind.

< 1 Korintiana 2 >