1 Korintiana 10
1 Tsy teako hamoea’ areo, ry longo, ie songa tambane’ i rahoñey naho sindre niranga i riakey o roaen-tikañeo,
For jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvitende om at våre fedre var alle under skyen og gikk alle gjennem havet
2 naho fonga nalipotse amy Mosè ao amy rahoñey naho amy riakey,
og blev alle døpt til Moses i skyen og i havet,
3 songa nikama i hanen’ arofoy,
og de åt alle den samme åndelige mat
4 sindre ninoñe amy ranon’ arofoy; ninoma’ iareo i vaton’ arofo nañorikey. Toe i Norizañey i vatoy.
og drakk alle den samme åndelige drikk; for de drakk av den åndelige klippe som fulgte dem, og klippen var Kristus;
5 Fe tsy ninòn’ Añahare ty hamaroa’e, vaho binaibai’e an-dratraratra añe.
allikevel hadde Gud ikke behag i de fleste av dem; for de blev slått ned i ørkenen.
6 Ie fandrazañañe amantika, te tsy hañiry hatsivokarañe manahake o hadrao’ iareoo.
Men disse ting skjedde som forbilleder for oss, forat ikke vi skal ha lyst til det onde, likesom de hadde lyst til det.
7 Le tsy hiato am-pahasive manahake ty ila’e. Hoe ty pinatetse: Niambesatse ondatio nikama naho ninoñe, vaho niongake hihisa.
Bli heller ikke avgudsdyrkere, likesom nogen av dem, som skrevet er: Folket satte sig ned for å ete og drikke og stod op for å leke!
8 Asoao tika tsy hañarapilo manahake ty nanoe’ ty ila’ iereo vaho ro’ale-tsi-telo-arivo ty nizamañe ami’ty andro raike.
La oss heller ikke drive hor, likesom nogen av dem drev hor og falt på én dag tre og tyve tusen!
9 Asoao ka tika tsy hitsoke i Talè, manahake ty nitsoha’ iareo vaho nampihomaha’ o mereñeo.
La oss heller ikke friste Kristus, likesom nogen av dem fristet ham og blev ødelagt av slanger!
10 Le ko miñeoñeoñe manahake ty nanoe’ ty ila’e vaho rinotsa’ i mpandrotsakey.
Knurr heller ikke, likesom nogen av dem knurret og blev ødelagt av ødeleggeren!
11 Toe nanoeñe ho fandrazañañe i nifetsake am’iereo rezay vaho sinokitse hañòke antika nitsatoha’ o sa honka’e zao. (aiōn g165)
Dette hendte dem som forbilleder, men det er skrevet til formaning for oss, til hvem de siste tider er kommet. (aiōn g165)
12 Aa le mitaoà ry manao te mijohañe, tsy mone hikorovoke.
Derfor, den som tykkes sig å stå, han se til at han ikke faller!
13 Tsy nifetsaham-panjiziañe ila’ ze mahazatse ondatio nahareo; migahiñe t’i Andrianañahare, tsy hapò’e ho zizieñe mandikoatse ze lefe, fa mindre amy fanjiziañey ro hitolora’e ty hihaha’ areo, hahafifeake.
Eder har ingen fristelse møtt som mennesker ikke kan bære; og Gud er trofast, som ikke skal la eder fristes over evne, men gjøre både fristelsen og dens utgang, så I kan tåle den.
14 Ie amy zay ry longo, ibolitiro ty fahasive.
Derfor, mine elskede, fly fra avgudsdyrkelsen!
15 Milañoñe hoe am’ ondaty mahihitse iraho: niniho o entako zao.
Jeg taler til eder som til forstandige; døm selv det jeg sier!
16 Tsy fitraofañe amy lio’ i Norizañeiy hao i fitovim-pañandriañañe andriañen-tikañey? tsy fitraofañe amy fañòva’ i Norizañeiy hao i mofo folahen-tikañey?
Velsignelsens kalk som vi velsigner, er den ikke samfund med Kristi blod? Brødet som vi bryter, er det ikke samfund med Kristi legeme?
17 Amy te itika maro ro vonga-mofo raike, naho fañòva raike, fa songa ifahana’ i vonga raikey.
Fordi der er ett brød, er vi ett legeme, enda vi er mange; for vi har alle del i det ene brød.
18 Oniño t’Israele ty amo nofotseo: tsy mpitraoke amy kitreliy hao o mikama o nisoroñañeo?
Se til Israel efter kjødet: Har ikke de som eter offerne, samfund med alteret?
19 Ino ty teako ho volañeñe: Amam-bente’e hao o fahasiveo, manjofake hao o raha soroñeñe amo samposampon-drahao?
Hvad mener jeg altså? at det er noget avguds-offer til? eller at det er nogen avgud til?
20 Inao o entakoo: ty fisoroña’ o kilakila’ ondatio ro isoroñañe aman-kokolampa fa tsy aman’ Añahare, vaho tsy teako t’ie hitraok’ amo kokolampao.
Nei, men at det de ofrer, det ofrer de til onde ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke at I skal komme i samfund med de onde ånder.
21 Tsy aharo finomañe ty fitovi’ i Talè naho ty korobon-kokolampa; tsy atraoke amy fandambaña’ i Talèy ty tihin-kokolampa.
I kan ikke drikke Herrens kalk og onde ånders kalk; I kan ikke ha del I Herrens bord og i onde ånders bord.
22 Mampamarahy i Talè hao tika? Maozatse te ama’e hao tika?
Eller tør vi egge Herren til nidkjærhet? vi er vel ikke sterkere enn han?
23 Sindre azo anoeñe, fa tsy songa mahasoa; sambe mete, fe tsy hene mampitombo.
Jeg har lov til alt, men ikke alt gagner; jeg har lov til alt, men ikke alt opbygger.
24 Asoao tsy ho eo ty hipay hampiraorao ty vata’e, fa ty ila’e.
Ingen søke sitt eget, men enhver søke den annens beste!
25 Kamao ze aletake an-tsena ao fa ko añontaneañe, hampimarimarihañe ty arofo.
Alt det som selges i slakterboden, kan I ete uten at I for samvittighetens skyld spør mere efter det;
26 A i Talè ty tane toy naho ze halifora’e.
for jorden og alt det som fyller den, hører Herren til.
27 Ihe ambara’ ty tsi-miato, naho no’o ty homb’ ama’e ao, le ikamo ze azotso’e, fe ty amo hamarimarihañeo, ko mañontane.
Og dersom nogen av de vantro ber eder til gjest, og I vil gå dit, da kan I ete alt som settes frem for eder, uten at I for samvittighetens skyld spør mere efter det.
28 Aa naho eo ty manao ama’o ty hoe: Nisoroñañe am-pahasive ‘n-itoy, le ko ikama’o kanao nisaontsia’e, naho ty amy fitsakoreañey.
Men dersom nogen sier til eder: Dette er avguds-offer, da la være å ete det, for hans skyld som sa eder det, og for samvittighetens skyld!
29 Fitsakoreañe, hoe iraho, tsy ty azo fa i azey. Fa ino ty izaka’ ty ereñeren-tro’ ondatio ty fidadàko?
Jeg mener ikke ens egen samvittighet, men næstens. For hvorfor skal min frihet dømmes av en annens samvittighet?
30 Aa naho ikamako am-pañandriañañe le ino ty ifosàñ’ ahy amy nañandriañakoy?
Dersom jeg nyter det med takk, hvorfor skal jeg da spottes for det som jeg takker for?
31 Aa ke mikama he minoñe, hera inoñ’ inoñe ty anoe’ areo, hene anò handrengeañe an’ Andrianañahare.
Enten I altså eter eller drikker, eller hvad I gjør, så gjør alt til Guds ære!
32 Ko mampitorifike o Jiosio ndra o Grikao, ndra i Fivorin’ Añaharey,
Vær uten anstøt både for jøder og for grekere og for Guds menighet,
33 hambañe ami’ty ampifaleko ze fonga ondaty amy ze raha iaby, ty tsy ipaiako tombo’e ho ahy, fa ho a i màroy, soa t’ie ho rombaheñe.
likesom også jeg i alt streber å tekkes alle og ikke tenker på mitt eget gagn, men på de manges, at de må bli frelst.
