1 Tantara 21
1 Nitroatse am’ Israele amy zao i mpañinjey nañosike i Davide hañiake Israele.
Satan traadte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal over Israel.
2 Le hoe t’i Davide am’ Ioabe naho amo mpiaolo’ ondatio; Akia volilio t’Israele boake Beer-Sevà pake Dane añe; vaho andeso amako ho isako. Fa hoe t’Ioabe:
David sagde da til Joab og Hærførerne: »Drag ud og tæl Israel fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan faa Tallet paa dem at vide!«
3 Ehe te hampitomboe’ Iehovà in-jato ty hamaro’e, f’ie tsy songa mpitoron-talèko hao ry talèko mpanjaka? ino ty paia’ i talèko o raha zao? Ino ty hampanaña’e hakeo Israele?
Men Joab svarede: »Maatte HERREN forøge sit Folk hundredfold! Er de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?«
4 Fe naharekets’ Ioabe ty saontsi’ i mpanjakay. Aa le niavotse t’Ioabe, nanitsike Israele vaho nimpoly mb’e Ierosalaime mb’eo.
Men Joab maatte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til Jerusalem.
5 Le natolo’ Ioabe amy Davide ty fitonto’ i famoliliañe ondatioy. Aa naho Israele iaby, le rai-tampetrisa-tsi-rai-hetse t’indaty nahafitsoa-pibara vaho am’Iehodà, efats-etse-tsi-fito-ale t’indaty nahafitsoa-pibara.
Joab opgav derpaa David Tallet, der var fundet ved Folketællingen, og hele Israel talte 1 100 000 kraftige Mænd, Juda 470 000.
6 Fe tsy vinolily am’ iereo t’i Levý naho i Beniamine; amy te nampitorifike Ioabe ty saontsi’ i mpanjakay.
Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord var Joab en Gru.
7 Nihejen’Añahare i raha zay; le linafa’e t’Israele.
Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel.
8 Le hoe t’i Davide aman’ Añahare: aman-kakeo bey iraho, amy nanoeko i rahay; ehe apoho henaneo i tahim-pitoro’oy; amy te nanao hadagolàñe.
Da sagde David til Gud: »Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Daare!«
9 Le nitsara amy Gade, mpitoki’ i Davide, t’Iehovà, nanao ty hoe:
Men HERREN talede saaledes til Gad, Davids Seer:
10 Akia saontsio amy Davide ty hoe: Hoe ty nafè’ Iehovà: Azotsoko ama’o ty raha telo, ijoboño ty hanoako.
»Gaa hen og sig saaledes til David: Saa siger HERREN: Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!«
11 Aa le nimb’ amy Davide mb’eo t’i Gade le nanoe’e ty hoe; Hoe ty nafè’ Iehovà: Joboño ze tea’o,
Gad kom da til David og sagde til ham: »Saa siger HERREN: Vælg!
12 ke t’ie ho san-kerè telo taoñe, ke ho fafàñe aolon-drafelahi’o telo volañe, ie manjomòts’ azo ty fibaran-drafelahi’o, he ho telo andro am-pibara’ Iehovà, rekets’ angorosy amy taney, ie tsitsife’ ty Anjeli’ Iehovà rotsake ty an-tane’ Israele. Aa le ereñereño henaneo ty vale’e hampoliko amy nañirak’ ahiy.
Vælger du tre Hungersnødsaar, eller vil du i tre Maaneder flygte for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme tre Dage med HERRENS Sværd og Pest i Landet, i hvilke HERRENS Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Omraade? Se nu til, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!«
13 Le hoe t’i Davide amy Gade, Vata’e dobo iraho; apoho hikorovok’ am-pità’ Iehovà, amy te ra’elahy o fiferenaiña’eo; fa ko ado’o hivarinjonjok’ am-pità’ondaty.
David svarede Gad: »Jeg er i saare stor Vaande — lad mig saa falde i HERRENS Haand, thi hans Barmhjertighed er saare stor; i Menneskehaand vil jeg ikke falde!«
14 Aa le nirahe’ Iehovà am’ Israele ty angorosy; le ondaty fito-ale ty nitsingoritrìtse.
Saa sendte HERREN Pest over Israel, og af Israel døde 70 000 Mennesker.
15 Nampihitrifen’ Añahare am’ Ierosalaime ty anjely handrotsake, aa ie ho nanjevo le najihe’ Iehovà; niferenaiña’e tsy hanao i hankàñey vaho nanoe’e ty hoe i anjely mpandrotsakey, Soa izay, agebaño henaneo ty fità’o. Le nijohañe marine’ ty tanem-pifofoha’ i Ornane nte-Iebosý eo i anjeli’ Iehovày.
Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men lige som han skulde til at ødelægge Byen, saa HERREN til og angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at ødelægge: »Nu er det nok, drag din Haand tilbage!« HERRENS Engel stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads.
16 Nampiandra fihaino amy zao t’i Davide le nioni’e nijohañe añivo’ ty tane toy naho i likerañey i anjeli’ Iehovày, ie natorakitsi’e ambone’ Ierosalaime eo ty fibara tsinoake am-pità’e. Nibabok’ an-daharañe amy zao t’i Davide naho o androanavi’ Israeleo songa nisikin-gony.
Da David løftede sit Blik og saa HERRENS Engel staa mellem Himmel og Jord med draget Sværd i Haand, rettet mod Jerusalem, faldt han og de Ældste, der var klædt i Sæk, paa deres Ansigt;
17 Le hoe t’i Davide aman’ Añahare, Tsy izaho hao ty nandily ty fañiahañe ondatio? Izaho avao ty nandilatse, nanao i haratiañey; fa o añondry retoañe, ino ty nanoe’ iareo? Ehe te ho amako naho añ’ anjomban-draeko ty fità’o ry Iehovà Andrianañahareko, fa tsy am’ondati’oo, hanjamañe iareo.
og David sagde til Gud: »Var det ikke mig, der sagde, at Folket skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og saare ilde har jeg handlet; men Faarene der, hvad har de gjort? HERRE min Gud, lad din Haand dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke ramme dit Folk!«
18 Aa le nampisaontsie’ i anjeli’ Iehovày i Gade amy Davide, te hampitroare’ i Davide am’ Iehovà ty kitrely an-tanem-pamofoha’ i Ornane nte-Iebosý eo.
Da sagde HERRENS Engel til Gad, at han skulde byde David gaa op og rejse HERREN et Alter paa Jebusiten Ornans Tærskeplads.
19 Le nionjomb’eo t’i Davide ty amy nitaroña’ i Gade ami’ty tahina’ Iehovày.
Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i HERRENS Navn.
20 Ie nitolike t’i Ornane le nioni’e i anjeliy, le niharo nietake, ie naho ty ana-dahi’e efatse. Namofoke vare-bolè t’i Ornane henane zay.
Da Ornan vendte sig om, saa han Kongen og hans fire Sønner, der var hos ham, komme gaaende. Ornan var ved at tærske Hvede.
21 Ie nimb’e Ornane mb’eo t’i Davide, le niandra t’i Ornane, nahaisake i Davide, le niavotse mb’ an-tanem-pamofohañe mb’eo vaho nibokok’ amy Davide, ty lahara’e mb’an-tane.
Og David naaede hen til Ornan, og da Ornan saa op og fik Øje paa David, forlod han Tærskepladsen og kastede sig paa sit Ansigt til Jorden for ham.
22 Le hoe t’i Davide amy Ornane, Atoloro ahy ty toem-pamofohañe toy hañamboarako kitrely am’Iehovà; atoloro ahy ami’ty vili’e do’e, hampijihetse i angorosiy am’ ondatio.
Da sagde David til Ornan: »Overlad mig din Tærskeplads, for at jeg der kan bygge HERREN et Alter! For fuld betaling skal du overlade mig den, at Folket maa blive friet fra Plagen!«
23 Le hoe t’i Ornane amy Davide, Endeso ho azo le hanoa’ i talèko mpanjakay ze soa am-pihaino’e. Ingo atoloko azo o añombeo ho soroñe naho o haraom-pamofohañeo ho hatae vaho o vare-bolèo ho enga mahakama; fonga itolorako.
Da sagde Ornan til David: »Min Herre Kongen tage den og gøre, hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre, Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg giver det hele!«
24 Le hoe t’i Davide mpanjaka amy Ornane, Aiy avao! tsy mete tsy vilieko ami’ty vili’e do’e, fa tsy ho rambeseko ho a Iehovà o azoo, ndra hañenga soroñe tsy amam-bily.
Men Kong David svarede Ornan: »Nej, jeg vil købe det for fuld Betaling, thi til HERREN vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller bringe et Brændoffer, som intet koster mig!«
25 Aa le natolo’ i Davide amy Ornane ho amy toetsey ty sekelem-bolamena enenjato ami’ty lanja’e
Saa gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen;
26 naho nandranjy kitrely am’ Iehovà eo t’i Davide le nañenga soroñe naho engam-panintsiñañe naho nikanjy Iehovà vaho natoi’e boak’ andikerañe ey, nampidoiñ’ afo ambone’ i kitrely fisoroñañey.
og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre; og da han raabte til HERREN, svarede HERREN ham ved at lade Ild falde ned fra Himmelen paa Brændofferalteret,
27 Ie linili’ Iehovà i anjeliy le naombe’e an-kotra’e ao i fibara’ey.
Og paa HERRENS Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.
28 Nioni’ i Davide henane zay te nanoiñe aze an-toem-pamofoha’ i Ornane nte-Iebosý eo t’Iehovà le eo ty nañenga’e soroñe.
Paa den Tid ofrede David paa Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi han havde set, at HERREN havde svaret ham der;
29 Amy te mbe an-toets’ abo’ i Gibone añe ty kivoho’ Iehovà niranjie’ i Mosè am-patrambey añe naho i kitrelim-pisoroñañey henane zay.
men HERRENS Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og Brændofferalteret stod paa den Tid paa Offerhøjen i Gibeon.
30 Fe tsy nete niatrek’ ama’e eo t’i Davide hañontane an’ Andrianañahare fa nampirevendreveñe aze i fibaran’ anjeli’ Iehovày.
Men David kunde ikke gaa hen og søge Gud foran Alteret, thi han var rædselsslagen over HERRENS Engels Sværd.
