Salamo 92
1 Salamo. Tonon-kira hatao amin’ ny andro Sabata. Tsara ny hidera an’ i Jehovah Sy ny hankalaza ny anaranao, ry Avo Indrindra ô,
En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
2 Ary hanambara ny famindram-ponao nony maraina Sy ny fahamarinanao nony alina,
Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 Amin’ ny valiha tory folo Sy amin’ ny feon-dokanga.
at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
4 Fa ampifalinao amin’ ny nataonao aho Jehovah ô; Ny asan’ ny tananao no hihobiako.
paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
5 Jehovah ô, akory ny halehiben’ ny asanao! Lalina indrindra ny fisainanao.
Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
6 Ny ketrina tsy mahafantatra izany, Ary ny adala koa tsy mba mahalala.
Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
7 Raha mitsiry tahaka ny ahitra ny ratsy fanahy, Ary mamony ny mpanao ratsy rehetra, Dia izany no ho fandringanana azy mandrakizay.
En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
8 Nefa Hianao, Jehovah ô, dia avo mandrakizay.
Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
9 Fa, indreo, ny fahavalonao, Jehovah ô, Fa, indreo, ringana ny fahavalonao; Mihahaka ny mpanao ratsy rehetra.
Men du, Herre, er høj evindelig.
10 Fa ny tandroko kosa asandratrao ho tahaka ny an’ ny ombimanga; Mihosotra diloilo vaovao aho.
Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
11 Ary faly ny masoko mahita ny amin’ ny fahavaloko, Ary finaritra ny sofiko mandre ny amin’ ny ratsy fanahy izay efa mitsangana hamely ahy.
Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
12 Ny marina hamololona tahaka ny rofia; Hisandrahaka tahaka ny sedera any Libanona izy;
Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
13 Efa nambolena tao an-tranon’ i Jehovah izy Ka maniry eo an-kianjan’ Andriamanitsika;
Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
14 Mbola manorobona ihany izy, na dia efa antitra aza; Dofodofotra sy maitso izy,
De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
15 Mba hanambara fa mahitsy Jehovah, Vatolampiko Izay tsy misy tsiny.
De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
