< Salamo 73 >

1 Salamo nataon’ i Asafa.
En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 Fa izaho, dia saiky nibolasitra ny tongotro; saiky solafaka ny diako,
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 Satria nialona ny mpirehareha aho, raha nahita ny fiadanan’ ny ratsy fanahy.
thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
4 Fa tsy misy fanaintainana amin’ ny fahafatesany, ary fatratra ny heriny.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 Tsy mba misy manavesatra azy, tahaka ny olona sasany, ary tsy mba azom-pahoriana tahaka ny olon-kafa izy.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Dia izany no iambozonany rehareha toy ny rojo, sy itafiany fahalozàna tahaka ny lamba.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Bongon-tavy ny masony; miloatra ny hevitry ny fony.
Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 Manazimbazimba izy ka miresaka fampahoriana an-dolom-po; avo vava izy.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 Manao vava manakatra ny lanitra izy, ary ny lelany mandeha mitety ny tany.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
10 Izany no itodihan’ ny olony hankany aminy; ary rano be no gohin’ ireny;
(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
11 Ka hoy izy: Hataon’ Andriamanitra ahoana no fahalala? ary manam-pahalalana va ny Avo Indrindra?
De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
12 Indro, ireny dia olona ratsy fanahy; miadana mandrakariva izy ka mitombo harena.
Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Foana mihitsy ny nanadiovako ny foko sy ny nanasàko ny tanako tamin’ ny fahamarinana.
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 Azom-pahoriana mandritra ny andro aho, ary faizana isa-maraina.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
15 Raha tahìny aho nanao hoe: Hiteny izany aho, dia ho namitaka ireo zanakao.
Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
16 Dia nieritreritra ta-hahalala izany zavatra izany aho, kanjo sarotra teo imasoko izany.
Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 Mandra-piditro tao amin’ ny fitoera-masin’ Andriamanitra ka nihevitra izay ho farany.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Eo amin’ izay mahasolafaka tokoa no ametrahanao azy, ary aripakao ho ringana izy.
Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Hià! rava indray mipi-maso izy! levona izy, matin-java-mahatahotra izy!
Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
20 Tahaka ny anaovan’ ny olona ny nofiny ho tsinontsinona, dia tahaka izany, Tompo ô, no anaovanao ny endrik’ ireny ho tsinontsinona, raha mifoha Hianao.
De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
21 Raha lotika ny foko, ka voatsindrona ny voako,
Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 Dia ketrina aho ka tsy nahalala; eny, biby teo anatrehanao aho.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Nefa izaho dia eo aminao ihany mandrakariva, mihazona ny tanako ankavanana Hianao.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Ny saina omenao no hitondranao ahy, ary rehefa afaka izany, dia horaisinao ho amin’ ny voninahitra aho.
du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Iza no ahy any an-danitra? ary tsy misy etỳ ambonin’ ny tany iriko tahaka Anao.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
26 Na dia levona aza ny nofoko sy ny foko, dia mbola vatolampin’ ny foko sy anjarako mandrakizay Andriamanitra.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 Fa, indro, very izay lavitra Anao; aringanao izay rehetra mijangajanga mahafoy Anao.
Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
28 Fa, izaho, dia ny ho akaikin’ Andriamanitra no mahatsara ahy; Hianao, Jehovah Tompo ô, no nataoko aroko, mba hilaza ny asanao rehetra aho.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

< Salamo 73 >