< Salamo 120 >
Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
2 Jehovah ô, vonjeo ny fanahiko amin’ ny molotra mandainga, Eny, amin’ ny lela mamitaka
Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
3 Inona no homeny anao, ary inona koa no hataony aminao, Ry lela mamitaka?
Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
4 Zana-tsipìkan’ ny mahery sady voaranitra, Mbamin’ ny vain’ afon’ anjavidy.
Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
5 Lozako, fa mivahiny eto amin’ ny Maseka aho Ary mitoetra ato an-dain’ ny Kedarita!
Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
6 Ela loatra izay no nitoeran’ ny fanahiko teo amin’ Izay tsy tia fihavanana.
Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
7 Raha izaho, dia fihavanana; Kanjo nony miteny aho, dia mila ady kosa ireny.
Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.