Salamo 102
1 Fivavaky ny ory, raha reraka izy ka mandoatra ny alahelony eo anatrehan’ i Jehovah. Jehovah ô, henoy ny fivavako, Ary aoka hankeo aminao ny fitarainako.
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Aza manafina ny tavanao amiko amin’ ny andro fahoriako; Atongilano amiko ny sofinao; Amin’ ny andro itarainako dia faingàna hamaly ahy.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 Fa levon-ko setroka ny androko Ary ny taolako mahamay tahaka ny forohana.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 Taninina tahaka ny ahitra ny foko ka malazo; Fa hadinoko na dia ny fihinanan-kanina aza.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 Noho ny fisentoan’ ny foko Ny taolako miraikitra amin’ ny hoditro.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 Tahaka ny sama any an-efitra aho, Ary tahaka ny vorondolo any an-tanànaolo.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 Tsy mahita tory aho Sady tahaka ny tsikirity irery eo an-tampontrano.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Mandatsa ahy mandrakariva ny fahavaloko. Izay misafoaka amiko dia manao ahy ho fiozonana.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 Fa lavenona no nohaniko tahaka ny mofo; Ary ny zavatra nosotroiko noharoharoiko ny ranomasoko,
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 Noho ny fahaviniranao sy ny fahatezeranao; Fa naingainao aho, kanefa natontanao indray.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 Ny androko dia tahaka ny aloka efa mandroso; Ary efa malazo tahaka ny ahitra aho.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 Nefa Hianao, Jehovah ô, mipetraka manjaka mandrakizay; Ary ny fahatsiarovana Anao mihatra amin’ ny taranaka fara mandimby.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Hianao hitsangana ka hamindra fo amin’ i Ziona; Fa efa andro hamindram-po aminy izao; Eny, tonga ny fotoana.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 Fa sitraky ny mpanomponao ny vatony, Sady malahelo ny vovo-taniny izy.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 Hatahotra ny anaran’ i Jehovah ny jentilisa, Ary ny mpanjaka rehetra amin’ ny tany hatahotra ny voninahitrao;
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 Fa Jehovah nanangana an’ i Ziona; Niseho tamin’ ny voninahiny Izy;
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 Nijery ny fivavaky ny mahantra Izy Ka tsy nanevateva ny fivavany.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 Hosoratana ho an’ ny taranaka mandimby izany; Ary izay firenena mbola hoforonina no hidera an’ i Jehovah;
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 Fa Izy nitazana tany amin’ ny fitoerany masìna any amin’ ny avo. Tany an-danitra no nitsinjovan’ i Jehovah ny tany,
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 Mba hihaino ny fisentoan’ ny mpifatotra Sy hanafaka izay voatendry ho faty,
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 Mba hotorina any Ziona ny anaran’ i Jehovah, Ary ny fiderana Azy any Jerosalema,
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 Rehefa tafangona ny firenena Sy ny fanjakana maro hanompo an’ i Jehovah.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 Efa nahaketraka ny heriko tany an-dalana Izy; Efa nahafohy ny androko Izy;
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 Hoy izaho: Andriamanitro ô; aza maka ahy an-tenatenan’ ny androko; Ny taonanao mihatra amin’ ny taranaka fara mandimby.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Tany aloha no nanorenanao ny tany; Ary asan’ ny tananao ny lanitra.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 Ireo dia ho levona, fa Hianao no maharitra; Izy rehetra ho rovitra toy ny fitafiana; Toy ny lamba no hanovanao azy, ka hovana izy;
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 Fa Hianao no tsy miova, Ary ny taonanao no tsy ho tapitra.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 Ny zanaky ny mpanomponao handry fahizay, Ary ny taranany hampitoerina eo anatrehanao.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
