Ohabolana 7
1 Anaka, tandremo ny teniko, Ary raketo ao aminao ny didiko.
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 Tandremo ny didiko, dia ho velona ianao; Ary tandremo toy ny anakandriamasonao ny lalàko.
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 Afehezo eo amin’ ny rantsan-tananao izy, Soraty ao amin’ ny fonao tahaka ny amin’ ny vato fisaka izy.
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 Ny fahendrena dia ilazao hoe: Anabaviko ianao; Ary ny fahafantarana dia antsoy hoe: Sakaiza mahazatra ianao;
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 Mba hiarovana anao amin’ ny vehivavy jejo, Dia amin’ ny vahiny janga izay manao teny mandrobo.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 Fa teo amin’ ny varavarankelin’ ny tranoko, Dia teo amin’ ny makarakara, no nitsirihako,
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 Ka nahita anankiray tamin’ ny kely saina aho, Eny, nandinika ny tovolahy aho ka nahita zazalahy anankiray tsy ampy saina,
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 Izay nandeha tamin’ ny lalana akaikin’ ny zoron-tranon’ ny vehivavy janga Sy nizotra nankany an-tranony,
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 Nony takariva ilay somambisamby iny Sy tamin’ ny alina efa maizina dia maizina.
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 Dia, indro, nisy vehivavy nitsena azy Sady manao fitafin’ ny janga no mifetsy am-po,
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 Sady vavàna no maditra, Tsy mahajanona ao an-tranony ny tongony;
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 Fa vetivety mby eny an-dalam-be izy, ary vetivety mby eny an-tsena, Ary mamitsaka eny an-joron-trano rehetra eny izy.
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 Ka dia nisavika ilay tovolahy izy ka nanoroka azy Sady nisolantsolana taminy ka nilaza hoe:
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 Efa nivoady hanatitra fanati-pihavanana aho; Ary androany no nanefako ny voadiko.
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 Koa dia nivoaka hitsena anao aho, Mba hitady fatratra ny tarehinao, ka dia nahita anao tokoa.
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 Ny fandriako efa nasiako firakotra tsara, Dia lambam-pandriana misoratsoratra voafoly hatrany Egypta.
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 Efa norarahako zava-manitra ny fandriako, Dia miora sy hazomanitra ary havozo manitra.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Andeha, aoka isika hivoky fitia ambara-pahamarain’ ny andro, Aoka ho feno fahafinaretana amin’ ny fitiavana isika.
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 Fa tsy ao an-trano ny lehilahy, Fa lasa nivahiny lavitra izy;
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 Ny kitampom-bola dia nentiny any an-tànany, Ka tsy mbola hody izy mandra-pahafenon’ ny volana.
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 Tamin’ ny teny maro no nampanekeny azy, Tamin’ ny fandroboan’ ny molony no nitaomany azy,
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Ka dia nandeha nanaraka azy niaraka tamin’ izay ilay zatovo, Tahaka ny omby entina hovonoina, Ary tahaka ny adala hogadrana,
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 Ambara-piboroaky ny lefom-pohy amin’ ny atiny, Ary tahaka ny vorona mipaoka ny fandrika, Fa tsy fantany hahafaty ny ainy izany.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 Koa mihainoa ahy ianareo, anaka, Ary tandremo ny teny aloaky ny vavako.
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 Aoka tsy hivily ho any amin’ ny lalany ny fonareo, Ary aza mania ho amin’ ny alehany.
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 Fa betsaka no naripany ka maty; Ary maro be no efa matiny.
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
