Ohabolana 11
1 Ny mizana mandainga dia fahavetavetana eo imason’ i Jehovah; Fa ny vato marina no ankasitrahany.
Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
2 Raha tonga ny fiavonavonana, dia tonga koa ny fahafaham-baraka; Fa ao amin’ ny manetry tena no misy fahendrena.
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3 Ny fahitsian’ ny mahitsy no mitarika azy; Fa ny faharatsian’ ny mpivadika mahatonga fandringanana amin’ ny tenany.
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4 Ny harena dia tsy mahasoa amin’ ny andro fahatezerana; Fa ny fahamarinana no mamonjy tsy ho azon’ ny fahafatesana.
Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5 Ny fahamarinan’ ny marina mandamina ny alehany; Fa ny ratsy fanahy lavon’ ny haratsiany ihany.
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6 Ny fahamarinan’ ny mahitsy mamonjy azy; Fa ny mpivadika dia voafandriky ny filàny.
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
7 Raha maty ny ratsy fanahy, dia foana ny fanantenany, Eny, foana ny fanantenan’ ny mpanao ratsy.
Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
8 Ny marina dia vonjena amin’ ny fahoriana; Fa ho avy kosa ny ratsy fanahy hisolo azy.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9 Ny vavan’ ny mpihatsaravelatsihy no animbany ny namany; Fa ny fahalalana no hanafahana ny marina.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10 Raha miadana ny marina, dia ravoravo ny tanàna; Fa raha ringana ny ratsy fanahy, dia velona ny hoby.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11 Ny fisaoran’ ny marina no isandratan’ ny tanàna; Fa ny vavan’ ny ratsy fanahy no aharavany.
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12 Tsy ampy saina izay manamavo ny namany; Fa izay hendry dia mangìna.
Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13 Izay mandehandeha manaratsy dia manambara ny hevitra afenina; Fa ny olona mahatoky tsy mba tia lazalaza.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
14 Raha tsy misy mpitondra, dia rava ny firenena; Fa handry fahizay, raha maro ny mpanolo-tsaina.
Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
15 Hahita loza tokoa ny mianto-bahiny: Fa mitoetra tsy manana ahiahy ny tsy tia antoka.
Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
16 Ny vehivavy tsara tarehy mahazo dera; Ary ny mpanao an-keriny mahazo harena.
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17 Ny olona mamindra fo dia mahazo soa ho an’ ny tenany; Fa ny lozabe dia todin’ ny halozany.
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
18 Ny ratsy fanahy dia mahazo valiny tsy mahasoa; Fa izay mamafy fahamarinana no mahazo izay tena tambiny tokoa.
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
19 Ny tena fahamarinana dia mamantana any amin’ ny fiainana; Fa izay fatra-panaraka ny ratsy dia iharan’ ny fahafatesana.
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20 Fahavetavetana eo imason’ i Jehovah ny meloka am-po; Fa ankasitrahany kosa izay mandeha tsy misy tsiny.
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21 Azo itompoana tokoa fa tsy maintsy hampijalina ny ratsy fanahy; Fa ny taranaky ny marina no hovonjena.
Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
22 Toy ny kavim-bolamena eo amin’ ny oron-kisoa Ny vehivavy tsara tarehy tsy manam-pahendrena.
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23 Ny soa ihany no irin’ ny marina; Fa fahatezerana no fanantenan’ ny ratsy fanahy.
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24 Misy mahafoy, nefa mitombo fananana ihany; Ary misy fatra-pahihitra loatra, nefa tonga malahelo ihany.
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25 Izay manisy soa olona hohatavezina; Ary izay mandena dia mba holemana kosa.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26 Izay tsy mamoaka ny variny dia ozonin’ ny olona; Fa saotra no ho amin’ ny lohan’ izay mivarotra.
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27 Izay fatra-pikatsaka ny tsara no mitady ny mahafinaritra; Fa izay mitady ny ratsy dia hiharan’ izany.
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28 Izay matoky ny hareny dia ho lavo; Fa ny marina ho tahaka ny ravina maitso.
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29 Izay mampidi-doza amin’ ny ankohonany dia mandova ny rivotra; Ary ny adala dia tonga mpanompon’ ny hendry.
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
30 Ny vokatry ny marina dia hazon’ aina, Ary ny hendry dia mahataona olona.
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31 Indro, ny marina aza dia valiana etỳ an-tany, Koa mainka fa ny ratsy fanahy sy ny mpanota!
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
