Joba 7

1 Tsy mahafantatra izay ratsy va ny vavako? Tsy mpiantafika va ny zanak’ olombelona etỳ ambonin’ ny tany? Ary tsy tahaka ny andron’ ny mpikarama va ny androny?

Har Mennesket paa Jord ej Krigerkaar? Som en Daglejers er hans Dage.

2 Toy ny mpanompo maniry alokaloka, ary toy ny mpikarama miandry ny karaman’ ny asany,

Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter paa Løn,

3 Dia toy izany no anaovana ahy hahita volana mampahory, ary alina mahadisadisa no tendrena ho ahy.

saa fik jeg Skuffelses Maaneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.

4 Raha vao mandry aho, dia mieritreritra hoe: Rahoviana re no hifoha aho? Fa mihalava izany ny alina, ary mivadibadika indrindra aho mandra-pahazavan’ ny andro.

Naar jeg lægger mig, siger jeg: »Hvornaar er det Dag, at jeg kan staa op?« og naar jeg staar op: »Hvornaar er det Kvæld?« Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.

5 Ny nofoko mitafy olitra sy baingan-tany; efa maina ny hoditro, kanjo mitsiranorano indray.

Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.

6 Faingana noho ny famahanan-tenona ny androko ka lany tsy misy fanantenana.

Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Haab.

7 Tsarovy fa rivotra ny aiko: ary tsy hahita soa intsony ny masoko.

Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer faar mit Øje Lykke at skue!

8 Tsy hahita ahy intsony ny mason’ izay mijery ahy: Ny masonao hizaha ahy, fa tsy ho ao aho.

Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig — jeg er ikke mere.

9 Tahaka ny rahona misava ka levona, dia tahaka izany koa, izay midìna any amin’ ny fiainan-tsi-hita tsy mba hiakatra intsony; (Sheol h7585)

Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol h7585)

10 Tsy hiverina any an-tranony intsony izy. Ary tsy hahalala azy intsony ny fonenany.

han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted faar ham aldrig at se igen.

11 Ary izaho dia tsy hamehy vava, Fa hiteny noho ny fahorian’ ny fanahiko sy hitaraina noho ny fangidian’ ny aiko.

Saa vil jeg da ej lægge Baand paa min Mund, men tale i Aandens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.

12 Ranomasina va aho, na trozona, No dia asianao fiambenana?

Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?

13 Raha hoy izaho: Hampionona ahy ny farafarako, hampitony ny fitarainako ny fandriako.

Naar jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,

14 Dia mampitahotra ahy amin’ ny nofy Hianao ary mampihorohoro ahy amin’ ny tsindrimandry;

da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,

15 Ka dia aleon’ ny fanahiko ny hokendaina, eny, aleoko ny fahafatesana aza toy izay izato fitofezako izato;

saa min Sjæl vil hellere kvæles, hellere dø end lide.

16 Maharikoriko ahy izao, tsy tiako ny ho velona ela; Ilaozy miala aho, fa fofona foana ny androko.

Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!

17 Inona moa ny zanak’ olombelona, no ekenao ho lehibe, ka ampandinihinao azy ny fonao,

Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,

18 Sady fantarinao isa-maraina izy; sy izahanao toetra isaky ny indray mipi-maso?

hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?

19 Mandra-pahoviana re vao hihodina tsy hijery ahy Hianao, ka mba hiala amiko mandra-piteliko rora?

Naar vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?

20 Na dia ho nanota aza aho, nampaninona Anao moa izany, ry Mpandinika ny olombelona? Nahoana no dia nataonao fikendry aho, ka efa tonga enta-mavesatra amiko aho?

Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?

21 Ary nahoana no tsy mamela ny fahadisoako sy manaisotra ny heloko Hianao? Fa izao dia efa handry any amin’ ny vovoka aho; ary hitady ahy fatratra Hianao, fa tsy ho atỳ intsony aho.

Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig — og jeg er ikke mere!