Joba 31
1 Efa nampanekeko ny masoko; Koa hataoko ahoana indray no fijery zazavavy?
Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;
2 Fa raha izany, dia inona no anjara avy amin’ Andriamanitra any ambony. Sy lova avy amin’ ny Tsitoha any amin’ ny avo?
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
3 Moa tsy loza va no manjo ny ratsy fanahy? Ary tsy fahoriana va no mahazo ny mpanao ratsy?
Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?
4 Moa tsy Andriamanitra va no mijery ny lalako ka manisa ny diako rehetra?
Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
5 Raha tàhiny nandeha tamin’ ny fitaka aho na niezaka tamin’ ny fahafetsena.
Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —
6 (Enga anie ka holanjain’ Andriamanitra eo amin’ ny mizanan’ ny fahamarinana aho! Dia ho fantany ny tsi-fananako tsiny);
paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —
7 Raha tàhiny nivily niala tamin’ ny lalana ny diako, na nanaraka ny masoko ny foko, na nisy tsiny niraikitra tamin’ ny tanako:
er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
8 Dia aoka hamafy aho, fa olon-kafa no hihinana, ary aoka ho fongotra izay amboleko.
da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
9 Raha tahìny adala tamin’ ny vadin’ olona ny foko, ka namitsaka teo am-baravaran’ ny namako aho,
Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
10 Dia aoka kosa ny vadiko halain’ ny sasany, ary aoka olon-kafa no handry aminy.
saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
11 Fa fahavetavetana izany, eny, heloka tokony hotsarain’ ny mpitsara;
Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,
12 Fa afo mandevona hatrany amin’ ny fandringanana izany ka hanongotra ny vokatro rehetra.
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
13 Raha tàhiny aho nandà ny rariny izay an’ ny ankizilahiko na ny ankizivaviko, raha nifamaly tamiko izy,
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,
14 Dia inona no hataoko, raha hitsangana Andriamanitra? Ary ahoana no havaliko Azy, raha handinika Izy?
hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?
15 Fa moa tsy Izay nanao ahy tany an-kibo ihany va no nanao azy koa? Ary tsy Iray ihany va no namorona anay tany am-bohoka?
Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
16 Raha tàhiny aho nandà Izay nirin’ ny malahelo ka nahapahina ny mason’ ny mpitondratena,
Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
17 Na nihinana ny sombin-kaniko irery, ka tsy mba nihinanan’ ny kamboty
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —
18 (Fa tsy izany, fa hatry ny fony mbola tanora aho, dia notezaina teo amiko tahaka ny zanaka ny kamboty, Ary nitondra ny mpitondratena hatrany an-kibon-dreniko aho);
nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
19 Raha tàhiny aho nahita olona efa ho faty noho ny tsi-fananan-damba. Na malahelo tsy manan-kitafy,
Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —
20 Koa tsy nankasitraka ahy ny tenany, ary tsy nanafàna azy ny volon’ ondriko;
visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.
21 Raha tahìny aho naninjitra ny tanako hampahory ny kamboty, saingy hitako fa nisy niandany tamiko teo am-bavahady:
Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,
22 Dia aoka ny foto-tsandriko hitsoaka hiala amin’ ny rangomainako, eny, aoka ny sandriko ho latsaka hiala amin’ ny taolam-panaviko.
saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!
23 Fa mampahatahotra ahy ny loza avy amin’ Andriamanitra, ka tsy mahavita na inona na inona aho noho ny fahalehibiazany.
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!
24 Raha tàhiny aho nanao ny volamena ho fanantenako, na nanonona ny volamena tsara hoe: Ry tokiko ô;
Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
25 Raha tàhiny ho nifaly noho ny haben’ ny fananako sy noho ny nahazoan’ ny tanako harena betsaka;
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,
26 Raha tàhiny aho nijery ny masoandro, raha namirapiratra izy, na ny volana, raha nandeha tamin’ ny fangarangarany izy,
saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,
27 Ka voafitaka mangingina ny foko, ary nanoroka ny tanako ny vavako
og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —
28 (Dia heloka hanamelohan’ ny mpitsara koa izany; Fa ho nihatsaravelatsihy tamin’ Andriamanitra Izay any ambony aho);
ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
29 Raha tàhiny aho nifaly noho ny loza nanjo izay nankahala ahy, na nibitabitaka, raha nozoim-pahoriana izy
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —
30 (Tsia, fa tsy navelako hanota akory ny vavako hangataka ozona hanjo azy);
nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.
31 Raha tàhiny ny tao an-daiko tsy nanao hoe: Iza moa no tsy voky tamin’ ny henany?
Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —
32 Ny vahiny aza tsy nandry teny ala-trano; Fa novohako ny varavarako manatrika ny lalana;
nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.
33 Raha tàhiny aho mba nanarona ny fahadisoako tahaka an’ i Adama ka nanafina ny heloko tato an-tratrako,
Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet
34 Satria nampihorohoro ny foko ny vahoaka maro be, ary natahotra aho, fandrao hamavoin’ ny fokon’ olona, ka dia namitsaka, fa tsy sahy nivoaka ny varavarana
af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —
35 Enga anie ka hisy hihaino ahy! Indro ny soniako! Enga anie ka hamaly ahy ny Tsitoha! Indro ny taratasy voasoratr’ ilay manana ady amiko!
Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
36 Hataoko eny an-tsoroko tokoa izany ary hafehiko amiko ho satro-boninahitra.
Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
37 Ny isan’ ny diako dia hambarako aminy, ary tahaka ny fanakon’ ny zanak’ andriana no hanatonako Azy.
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
38 Raha tàhiny mitaraina hiampanga ahy ny taniko, ka miara-mitomany ny vavasako;
Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,
39 Raha tàhiny aho nihinana ny vokatra, nefa tsy nandoa ny vidiny. Na nanao izay hahafaty ny ain’ ny tompony:
har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
40 Dia aoka ny tsilo no haniry hisolo ny vary tritika. Ary ny ahi-dratsy hisolo ny vary hordea. Tapitra ny tenin’ i Joba.
saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
