Joba 30
1 Fa ankehitriny kosa dia mihomehy ahy na dia izay tokon-jandriko aza, dia zanak’ ireo izay nolaviko tsy ho isan’ ny amboa miandry ny ondriko akory aza.
Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
2 Eny, mampaninona ahy ny herin’ ny tànan’ ireo. Izay efa very fahatanjahana?
Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
3 Manjenjena noho ny tsi-fisian-kanina sy ny mosary izy; Homankomana foana any an-tany karankaina izy, dia eo an-katoky ny loza sy ny fandringanana.
tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
4 Mitsongo anambodihena eo amin’ ny kirihitrala izy, ary ny fakan’ ny anjavidy no fihinany.
og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
5 Roahina tsy ho eo amin’ ny olona izy sady akoraina toy ny mpangalatra.
Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.
6 Any an-dohasaha mahatsiravina no tsy maintsy itoerany, dia ao an-dava-tany sy an-dava-bato.
De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
7 Minananana eny amin’ ny kirihitrala izy ary mitangorona eo ambanin’ ny amiana.
De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
8 Zanaky ny adala izy sady zanaky ny tsy manan-kaja, ka roahina tsy ho eo amin’ ny tany.
en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
9 Ary ankehitriny efa ataony an-kira aho. Eny, efa ambentinteniny aho.
Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
10 Ataony toy ny zava-betaveta aho ka halaviriny, ary tsy menatra handrora ny tavako izy.
de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
11 Fa noketrahin’ Andriamanitra ny kofehiko, ka nampietreny aho; Ka dia mba nesorin’ iretsy kosa teo anatrehako ny lamboridiny.
Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
12 Misy androvolahy mitsangana eo ankavanako; Manosika ny tongotro hiala izy ary manandratra tovon-tany hampidirany loza amiko.
Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig
13 Mandrava ny lalako sy manararaotra ny andravana ahy izy, nefa ny tenany tsy manan-kamonjy,
min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
14 Toy ny fiditra eo amin’ ny banga lehibe no fihaviny, ka avy ao amin’ ny voarava no imaonany.
de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
15 Voatodika hamely ahy ny fampitahorana: Manenjika ny voninahitro tahaka ny rivotra izy, ka levona tahaka ny rahona ny famonjena ahy
Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
16 Ary ankehitriny, raraka ato anatiko ny fanahiko. Fenjàn’ ny andro fahoriana aho.
Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
17 Ny alina mampahalò ny taolako ho afaka amiko, ary tsy mitsahatra ireo manotahota ahy ireo.
Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
18 Noho ny haben’ ny hery dia tonga tsy antonona ny akanjoko, manenda ahy tahaka ny vozon-dobaka izany.
Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
19 Eny, nanary ahy teo amin’ ny fotaka Izy, ka efa tahaka ny vovoka sy ny lavenona aho
Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
20 Mitaraina aminao aho, nefa tsy mihaino ahy Hianao; Mijoro eo aho, nefa ierenao foana.
Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;
21 Efa manjary lozabe amiko Hianao; Ny herin’ ny tananao no andrafianao ahy.
grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.
22 Aingainao ho eny amin’ ny rivotra aho ka alefanao handeha, ary levoninao amin’ ny tafio-drivotra mifofofofo ho tsinontsinona aho.
Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
23 Fa fantatro fa hampodinao any amin’ ny fahafatesana aho, dia any amin’ ny trano fivorian’ ny olombelona rehetra.
thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
24 Kanefa tsy manainga ny tànany va ny olona, raha ianjeran’ ny rava? Ary tsy mitaraina va izy, raha tratry ny loza?
Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?
25 Tsy nitomany ny ory va aho? Tsy nangorakoraka ny malahelo va ny fanahiko?
Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
26 Fa niandry ny soa aho, kanjo tonga ny ratsy; Ary nanantena ny mazava aho, kanjo avy ny maizina.
Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;
27 Nandevilevy ny tsinaiko ka tsy nanam-pitsaharana; Nitsena ahy ny andro fahoriana.
ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
28 Mitsaitsaika mitafy lamba fisaonana aho sady tsy mahita masoandro; Mitsangana aho ka mitaraina eo ampivorian’ ny olona.
trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;
29 Rahalahin’ ny amboadia aho Ary naman’ ny ostritsa.
Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
30 Efa mainty ny hoditro sady miendakendaka, ary efa karankaina noho ny hafanana ny taolako.
Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
31 Nanjary fisaonana ny lokangako. Ary feon’ ny mitomany ny sodiko.
min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!
