< Joba 3 >
1 Rehefa afaka izany, dia niloa-bava Joba ka nanozona ny androny
Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
og Job tog til Orde og sagde:
3 Foàna anie ny andro nahaterahako sy ny alina izay nanao hoe: Misy zazalahy vao torontoronina!
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
4 Izany andro izany dia aoka ho maizina, ary aoka tsy hitady azy Andriamanitra any ambony; ary aoka tsy hisy mazava hamirapiratra aminy;
Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!
5 Aoka ny aizina sy ny aloky ny fahafatesana hahalasa azy indray; Aoka ny rahona hitatao eo amboniny; Aoka izay zavatra mahamaizina ny andro hampahatsiravina azy.
Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
6 Izany alina izany aoka ny aizim-pito hisambotra azy; Aoka tsy hiara-mifaly amin’ ny andron’ ny taona izy. Ary tsy ho tonga amin’ ny isan’ ny volana;
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
7 Indro izany alina izany aoka ho momba izy; Aoka tsy ho velona ao ny hoby;
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8 Aoka hanozona azy ny mpanozona andro, Izay mahay mamoha ny dragona;
De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";
9 Aoka ho maizina ny kintan’ ny marainany; Aoka hiandry ny mazava izy, nefa tsy hisy, ary aoka tsy ho faly mahita ny hodimason’ ny maraina izy,
dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,
10 Satria tsy nanidy ny varavaran’ ny kibon’ ineny izy ka tsy nanafina fahoriana tamin’ ny masoko.
fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
11 Nahoana re aho no tsy maty hatrany am-bohoka e, ary tsy niala aina, fony vao nivoaka avy tany an-kibo e?
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
12 Nahoana no nisy lohalika niandry ahy? Ary nahoana no nisy nono hinonoako?
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
13 Fa raha tsy izany, dia efa nandry aho toy izay ka niadana, eny, natory aho ka afa-tsasatra,
Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred
14 Teo amin’ ny mpanjaka sy ny mpanolo-tsaina avy amin’ ny tany, izay nanao ireny tanàna efa rava,
blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15 Na teo amin’ ny andriandahy izay manana volamena sady mameno volafotsy ny tranony;
blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
16 Na efa tsy ary toy ny zaza tsy tonga volana aho ka nafenina, dia toy ny zaza izay tsy nahita ny mazava akory.
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
17 Any no itsaharan’ ny ratsy fanahy tsy hampitebiteby, ary any ny reraka no afa-tsasatra;
Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
18 Miara-miadana avokoa ny mpifatotra; Tsy mandre ny feon’ ny mpampiasa izy.
alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
19 Samy any ny kely sy ny lehibe, Ary ny mpanompo dia afaka amin’ ny tompony.
små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
20 Nahoana no fahazavana no mba omena ny reraka, ary fiainana ho an’ izay latsaka amin’ ny fangidiana?
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
21 Izay miandry fahafatesana, nefa tsy avy izy, sady mitady azy mihoatra noho ny fitady harena nafenina:
dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,
22 Izay faly indrindra sady ravoravo, raha mahita ny fasana,
som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav
23 Dia olona izay mandeha ao amin’ ny maizina sady voafefin’ Andriamanitra manodidina.
en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
24 Fa mialoha ny haninkaniko ny fitolokoko, ary migororoana toy ny rano ny fidradradradrako;
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.
25 Fa Izay atahorako no mahazo ahy, ary izay angovitako no manjo ahy.
Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
26 Tsy mbola nahita fiadanana na fitsaharana na fakàna aina akory aza aho, dia tonga indray ny tebiteby.
Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!