Joba 27

1 Dia mbola nandroso nanao oha-teny ihany Joba ka nanao hoe:

Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

2 Raha velona koa Andriamanitra, Izay efa nandà tsy hanome ahy ny rariny, sy ny Tsitoha, Izay efa nampangidy ny aiko.

"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

3 Fa mbola ato anatiko ihany ny aiko, ary eo am-bavoroko ny Fanahin’ Andriamanitra.

Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,

4 Dia tsy hanao teny tsy marina ny molotro, ary tsy hanonom-pitaka ny lelako.

skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

5 Sanatria raha hanaiky ny anareo ho marina aho! Mandra-pialan’ ny aiko dia tsy hanaiky ny tenako ho manan-tsiny aho.

Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.

6 Ny fahamarinako dia hazoniko mafy ka tsy ho foiko; Ny foko tsy manome tsiny ahy akory na dia ny amin’ ny androko iray monja aza.

Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

7 Aoka ho hita fa ratsy fanahy ny fahavaloko, ary tsy marina izay mitsangana hanohitra ahy.

Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

8 Fa inona no fanantenan’ ny mpihatsaravelatsihy, raha maito ny ainy, ka tsoahan’ Andriamanitra ny fanahiny?

Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

9 Hihaino ny fitarainany va Andriamanitra, raha ozoim-pahoriana izy?

Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?

10 Ho azony hiravoravoana va ny Tsitoha? Hahazo miantso an’ Andriamanitra mandrakariva va izy?

Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?

11 Hampianatra anareo ny amin’ ny tànan’ Andriamanitra aho, ary tsy hisorona anareo aho ny amin’ ny hevitry ny Tsitoha.

Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

12 Indreo, ianareo rehetra samy efa nahita izany; Koa nahoana ianareo no manao hevi-poana?

se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?

13 Izao no anjaran’ ny ratsy fanahy avy amin’ Andriamanitra, sy lovan’ ny lozabe raisiny avy amin’ ny Tsitoha:

Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

14 Na dia mihamaro aza ny zanany, dia ho an’ ny sabatra ihany ireny. Ary ny zaza aterany tsy ho voky hanina;

Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

15 Ny ankohonany sisa dia hasitrik’ Ifahafatesana, ary tsy hisaona azy ny mpitondratenany;

de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

16 Na dia mahary volafotsy hoatra ny vovoka aza izy ary mahangona fitafiana hoatra ny fotaka,

Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler

17 Eny, manangona ihany izy, nefa ny marina no hitafy izany, ary ny tsy manan-tsiny no hizara ny volafotsy;

han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

18 Manao ny tranony tahaka ny an’ ny lolofotsy izy, ary tahaka ny trano rantsan-kazo ataon’ ny mpiandry voly;

han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

19 Ao avokoa ihany ny hareny, raha vao mandry izy; Nefa nony ahirany ny masony, dia tsy ao intsony ireny.

han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;

20 Ny fampahatahorana mahatratra azy tahaka ny riaka: Nony alina paohin’ ny tafio-drivotra izy;

Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

21 Ny rivotra avy any atsinanana mampiainga sy mahalasa azy ka mipaoka azy hiala amin’ ny fitoerany;

løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

22 Asian’ Andriamanitra izy ka tsy iantrany, ary mandositra dia mandositra ho afaka amin’ ny tànany izy;

Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;

23 Tehafin’ ny olona tanana izy sady isitrisirany ka ampialainy amin’ ny fonenany.

man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!