Joba 20

1 Dia namaly Zofara Namatita ka nanao hoe:

Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

2 Noho izany dia mamaly ahy ny eritreritro, eny, noho ny fihetsiketsiky ny saiko.

Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.

3 Reko lalandava ny anatra mampahamenatra ahy; Ary ny fanahiko mamaly ahy avy amin’ ny fahalalako.

Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.

4 Tsy fantatrao va fa hatramin’ ny ela, eny, hatrizay nampitoerana ny olona tetỳ ambonin’ ny tany,

Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:

5 Dia vetivety foana ny firavoravoan’ ny ratsy fanahy, ary indray mipi-maso monja ny fifalian’ ny mpihatsaravelatsihy?

At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?

6 Fa na dia mipaka amin’ ny lanitra aza ny hahavony, ka mitehika amin’ ny rahona ny lohany,

Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,

7 Dia ho very mandrakizay toy ny dikiny ihany izy; Izay nahita azy dia hanao hoe: Aiza izy?

saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?

8 Manidina tahaka ny nofy izy ka tsy ho hita; Eny, ampandosirina tahaka ny tsindrimandry amin’ ny alina izy.

Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.

9 Ny maso izay mijery, dia indray mitopy ihany no ahitany azy; Ary dia tsy hahita azy intsony ny fitoerany.

Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.

10 Ny zanany hitambitamby amin’ ny malahelo, ary ny tànany ihany no hampody ny hareny.

Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.

11 Ny taolany dia feno ny herin’ ny fahatanorana, Nefa hiara-mandry aminy eo amin’ ny vovoka izany.

Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.

12 Na dia mamy ao am-bavany aza ny ratsy, ka afeniny ao ambanin’ ny lelany,

Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,

13 Ary tsitsiny ka tsy foiny, fa tehiriziny ao amin’ ny lanilaniny ihany,

vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:

14 Dia miova ny haniny ao an-kibony, ka aferon’ ny vipera no ao anatiny.

Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.

15 Harena no nateliny, nefa aloany indray; Loaran’ Andriamanitra hiala ao an-kibony izany.

Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.

16 Ny poizin’ ny vipera no hotsentsefiny; Hahafaty azy ny lelan’ ny menarana.

Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.

17 Tsy ho faly mahita renirano izy, dia ony sy riaky ny tantely sy ronono.

Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.

18 Tsy azony atelina izay nikelezany aina, fa tsy maintsy hampodiny; Na dia be aza ny hareny, dia tsy ho araka izany ny hafaliany.

Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.

19 Fa nampahory sy nahafoy ny reraka izy ka naka trano an-keriny, fa tsy hahatontosa azy.

Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.

20 Satria tsy mahalala mionona ny kibony, dia tsy hahavonjy ny tenany mbamin’ ny tiany indrindra izy.

Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.

21 Tsy misy tsy tratry ny fieremany; Ka dia tsy haharitra ny fiadanany.

Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.

22 Ho poriporitra izy, na dia mihoa-pampana aza ny fananany; Ny tanan’ ny ory no hamely azy.

Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.

23 Halefan’ Andriamanitra ny fahatezerany mirehitra hameno ny kibony; Eny, halatsany aminy toy ny ranonorana izany ho hanina ho azy.

For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!

24 Raha mandositra ny vy fiadiana izy, dia hahavoa azy miboroaka ny tsipìka varahina;

Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.

25 Tsoahany izany, ka mivoaka avy amin’ ny tenany; Eny, ny manelatselatra dia mivoaka avy amin’ ny aferony; Lasa izy azon’ ny fahatahorana mafy.

Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.

26 Ny aizim-pito no voarakitra ho amin’ ny raki-malalany; Afo tsy tsofina no handoro azy sady handevona izay sisa ao amin’ ny lainy.

Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.

27 Hambaran’ ny lanitra ny helony, Ary ny tany hitsangana hiampanga azy,

Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.

28 Ho lasa ny harena tafiditra ao an-tranony; Eny, ho levona izany amin’ ny andro fahatezerany.

Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.

29 Izany no anjaran’ ny ratsy fanahy avy amin’ Andriamanitra, sy lova voatendrin’ Andriamanitra ho azy.

Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.