< Joba 10 >
1 Maharikoriko ahy ny aiko; Hamoaka ny fitarainako aho sy hiteny noho ny fangidian’ ny fanahiko
Min sjel er lei av mitt liv, jeg vil la min klage ha fritt løp, jeg vil tale i min sjels bitre smerte.
2 Hanao amin’ Andriamanitra hoe aho: Aza manameloka ahy; Mba ampahalalao izay anton’ ny iadianao amiko aho.
Jeg vil si til Gud: Fordøm mig ikke, la mig vite hvorfor du strider mot mig!
3 Mahafaly Anao va ny hampahory sy hanary ny efa nisasaranao ka hamirapiratra amin’ ny fisainan’ ny ratsy fanahy?
Tykkes det dig godt at du undertrykker, at du forkaster det dine hender med omhu har dannet, og lar ditt lys skinne over ugudeliges råd?
4 Manana maso nofo va Hianao? Na mijery tahaka ny fijerin’ ny zanak’ olombelona?
Har du menneskeøine, eller ser du således som et menneske ser?
5 Tahaka ny andron’ ny zanak’ olombelona va ny andronao? Na tahaka ny taonan’ ny olombelona ny taonanao,
Er dine dager som et menneskes dager, eller dine år som en manns dager? -
6 No dia mikaroka izay heloko Hianao sy mikatsaka izay fahotako,
siden du søker efter min misgjerning og leter efter min synd,
7 Na dia fantatrao aza fa tsy mba ratsy fanahy aho, ary tsy misy mahavonjy amin’ ny tananao?
enda du vet at jeg ikke er ugudelig, og at det ingen er som redder av din hånd.
8 Ny tananao ihany no namorona ahy ka nanisy endrika izao tenako rehetra izao, kanjo levoninao indray aho izao.
Dine hender har dannet mig og gjort mig, helt og i alle deler, og nu vil du ødelegge mig!
9 Masìna Hianao, tsarovy fa notefenao toy ny tanimanga aho, ka hamerina ahy amin’ ny vovoka indray Hianao!
Kom i hu at du har dannet mig som leret, og nu lar du mig atter vende tilbake til støvet!
10 Tsy naidinao toy ny ronono va aho ka nampandrinao toy ny ronono-mandry?
Helte du mig ikke ut som melk og lot mig størkne som ost?
11 Eny, notafianao hoditra sy nofo aho ary norarinao tamin’ ny taolana sy ny ozatra.
Med hud og kjøtt klædde du mig, og med ben og sener gjennemvevde du mig.
12 Aina sy famindram-po no nomenao ahy; Ary ny fiahianao no niaro ny aiko.
Liv og miskunnhet har du gitt mig, og din varetekt har vernet om min ånd.
13 Saingy izao no nafeninao tao am-ponao, eny, fantatro fa tao aminao izao:
Og dette gjemte du i ditt hjerte, jeg vet at dette hadde du i sinne:
14 Raha manota aho, dia mamantatra ahy Hianao ka tsy manafaka ahy amin’ ny heloko.
Syndet jeg, så vilde du vokte på mig og ikke frikjenne mig for min misgjerning;
15 Raha meloka aho, dia lozako! Ary na dia marina aza aho, dia tsy ho sahy miandrandra, satria feno henatra sady mahatsiaro fahoriana aho.
var jeg skyldig, da ve mig, men var jeg uskyldig, skulde jeg dog ikke kunne løfte mitt hode, mett av skam og med min elendighet for øie;
16 Fa raha sahy miandrandra aho, dia hihaza ahy tahaka ny liona masiaka Hianao; Ary hiverina indray Hianao, ka ho mahagaga ny famelinao ahy.
og hevet det sig dog, så vilde du jage efter mig som en løve, og atter vise dig forunderlig mot mig;
17 Mbola hanangana vavolombelona vaovao mandrakariva hanameloka ahy Hianao sy hampitombo ny fahatezeranao amiko; Fahavalo mifanontona no mamely ahy.
du vilde føre nye vidner mot mig og øke din harme mot mig, sende alltid nye hærflokker mot mig.
18 Ka nahoana no namoaka ahy foana avy tany am-bohoka Hianao? Fa raha tsy izany, dia ho niala aina aho, ka tsy mba nisy maso nahita ahy akory.
Hvorfor lot du mig utgå av mors liv? Jeg skulde ha opgitt ånden, og intet øie skulde ha sett mig;
19 Ary efa toy ny tsy ary aho. Ka nentina avy tany an-kibo ho any am-pasana.
jeg skulde ha vært som om jeg aldri hadde vært til; fra mors liv skulde jeg ha vært båret til graven.
20 Tsy vitsy va ny androko? Koa mitsahara Hianao, mihataha mba hakako aina kely,
Er ikke mine dager få? - Han holde op! Han la mig være, så jeg kan bli litt glad,
21 Dieny tsy mbola lasa tsy hiverina aho, dia ho any amin’ ny tanin’ ny aizina sy ny aloky ny fahafatesana,
før jeg går bort for ikke å vende tilbake, bort til mørkets og dødsskyggens land,
22 Ho any amin’ ny tany maizim-pito, dia ny an’ ny aloky ny fahafatesana sy ny fikorontanana, sady maizim-pito ny famirapiratana any.
et land så mørkt som den sorteste natt, hvor dødsskygge og forvirring råder, og hvor lyset er som den sorteste natt!