Zabbuli 95

1 Mujje tuyimbire Mukama; tuyimbire waggulu n’essanyu nga tutendereza Mukama Olwazi olw’obulokozi bwaffe.

Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

2 Tujje mu maaso ge n’okwebaza; tumuyimbire ennyimba ez’okumutendereza.

Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

3 Kubanga Mukama ye Katonda Omukulu; era Kabaka Omukulu asinga bakatonda bonna.

Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

4 Enkonko ez’ensi ziri mu mukono gwe; n’entikko z’ensozi nazo zize.

I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

5 Ennyanja yiye, kubanga ye yagikola; n’emikono gye, gye gyabumba olukalu.

Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

6 Mujje tusinze tuvuuname mu maaso ge; tufukamire mu maaso ga Mukama, Omutonzi waffe.

Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

7 Kubanga ye Katonda waffe, naffe tuli bantu ab’omu ddundiro lye, era tuli ndiga ze z’alabirira. Olwa leero bwe muwulira eddoboozi lye,

Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

8 “Temukakanyaza mitima gyammwe nga bwe kyali e Meriba, ne ku lunaku luli e Maasa mu ddungu;

Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

9 bajjajjammwe gye bangezesa; newaakubadde baali baalaba dda ebyamagero bye nakola.

hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

10 Abantu b’omulembe ogwo ne mbasunguwalira okumala emyaka amakumi ana; ne ŋŋamba nti, ‘Be bantu abakyama mu mutima gwabwe, era tebamanyi makubo gange.’

Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

11 Kyennava ndayira nga nsunguwadde nti, ‘Tebaliyingira mu kiwummulo kyange.’”

saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!