Zabbuli 94
1 Ayi Mukama, ggwe Katonda awalana eggwanga, ggwe Katonda awalana eggwanga, labika omasemase.
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Golokoka, Ayi ggwe Omulamuzi w’ensi, osasule ab’amalala nga bwe kibagwanidde.
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 Ayi Mukama, omukozi w’ebibi alikomya ddi? Omukozi w’ebibi alituusa ddi ng’asanyuka?
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 Bafukumula ebigambo eby’okwewaanawaana; abakola ebibi bonna beepankapanka.
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 Babetenta abantu bo, Ayi Mukama, babonyaabonya ezzadde lyo.
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 Batta nnamwandu n’omutambuze; ne batemula ataliiko kitaawe.
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 Ne boogera nti, “Katonda talaba; Katonda wa Yakobo tafaayo.”
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Mwerinde mmwe abantu abatategeera. Mmwe abasirusiru muligeziwala ddi?
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 Oyo eyatonda okutu tawulira? Oyo eyakola eriiso talaba?
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 Oyo akangavvula amawanga, taakubonereze? Oyo ayigiriza abantu talina ky’amanyi?
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 Mukama amanyi ebirowoozo by’abantu; amanyi nga mukka bukka.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 Ayi Mukama, alina omukisa oyo gw’ogunjula, gw’oyigiriza eby’omu mateeka go;
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 omuwummuzaako mu kabi kaalimu, okutuusa abakola ebibi lwe balisimirwa ekinnya.
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 Kubanga Mukama talireka bantu be; talyabulira zzadde lye.
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 Aliramula mu butuukirivu, n’abo abalina emitima emigolokofu bwe banaakolanga.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Ani alinnwanyisizaako abakola ebibi? Ani alinnwanirira eri abakola ebibi?
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 Singa Mukama teyali mubeezi wange, omwoyo gwange gwandiserengese emagombe.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 Bwe naleekaana nti, “Nseerera!” Okwagala kwo okutaggwaawo, Ayi Mukama, ne kumpanirira.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 Ebyeraliikiriza omutima gwange bwe byayitirira obungi, okusaasira kwo ne kuzzaamu omwoyo gwange amaanyi.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 Oyinza okukolagana n’obufuzi obukyamu, obukaabya abantu n’amateeka gaabwe?
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 Abakola ebibi beegatta ne balumbagana abatuukirivu; atasobezza ne bamusalira ogw’okufa.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 Naye Mukama afuuse ekiddukiro kyange eky’amaanyi; ye Katonda wange, era Olwazi lwange mwe neekweka.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 Mukama alibabonereza olw’ebibi byabwe, n’abazikiriza olw’ebyonoono byabwe; Mukama Katonda waffe alibamalirawo ddala.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
