Zabbuli 88
1 Ya Mukulu wa Bayimbi. Zabbuli ya Batabani ba Koola. Ayi Mukama Katonda, Omulokozi wange, nkaaba emisana n’ekiro mu maaso go.
En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
2 Kkiriza okusaba kwange kutuuke gy’oli; otege okutu kwo nga nkukoowoola.
lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
4 Mbalirwa mu abo abaserengeta emagombe; nfaanana ng’omuntu atalina maanyi.
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 Bandese wano ng’afudde, nga ndi ng’abo be basse abalinda obulinzi entaana, nga tokyaddayo kubajjukira, era nga tewakyali kya kubakolera.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
6 Ontadde mu kinnya ekisinga obuwanvu, era eky’ekizikiza ekikutte ennyo.
Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
7 Obusungu bwo bumbuubuukiddeko nnyo, ng’ennyanja esiikuuse n’amayengo gaayo ne gankuba okusukkirira.
tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
8 Ab’emikwano abasingira ddala okunjagala obammazeeko, n’onfuula ekyenyinyalwa gye bali. Nsibiddwa, so sisobola kwesumattula.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
9 Amaaso gange gayimbadde olw’ennaku. Nkukoowoola buli lunaku, Ayi Mukama, ne ngolola emikono gyange gy’oli nga nkwegayirira.
mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 Ebyamagero byo onoobikoleranga bafu? Abafudde banaagolokokanga ne bakutendereza?
Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 Okwagala kwo onookulaganga abali emagombe n’obwesigwa bwo abo abali mu kifo eky’okuzikirira?
Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 Ebyamagero byo binaamanyibwanga mu kifo ekyo eky’ekizikiza? Oba ebikolwa byo eby’obutuukirivu bwo bye binaamanyibwanga mu nsi eyamala edda okwerabirwa?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 Naye nze, Ayi Mukama, naakabiriranga ggwe okunnyamba; buli nkya okusaba kwange kunaatuukanga gy’oli.
Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 Ayi Mukama, onsuulidde ki? Onkwekedde ki amaaso go?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
15 Ombonyaabonyezza okuviira ddala mu buvubuka bwange, era nga mbeera kumpi n’okufa; ngumiikirizza nnyo entiisa yo, era kaakano mpweddemu essuubi.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Obusungu bwo obubuubuuka bunzigwereddeko era bunzikkiriza. Entiisa yo tendeseemu ka buntu.
din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 Binzingiza nga mukoka olunaku lwonna; binsaanikiridde ddala.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 Ommazeeko ab’emikwano n’abo abanjagala ennyo; nsigazza nzikiza yokka.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
