< Zabbuli 82 >

1 Zabbuli ya Asafu. Katonda akubiriza olukiiko lwe olukulu olw’omu ggulu, ng’alamula bakatonda.
En salme av Asaf. Gud står i Guds menighet; midt iblandt guder holder han dom:
2 Mulituusa ddi okusala emisango n’obukuusa, nga musalira abanafu?
Hvor lenge vil I dømme urettferdig og holde med de ugudelige? (Sela)
3 Abanafu n’abatalina bakitaabwe mubalamulenga mu bwenkanya; abaavu n’abanyigirizibwa mubayambenga mu bwenkanya.
Døm den ringe og farløse, la den elendige og fattige få sin rett!
4 Mulwanirire abatalina maanyi n’abali mu kwetaaga, mubawonye; mubanunule nga mubaggya mu mikono gy’ababi.
Redd den ringe og trengende, frels ham fra de ugudeliges hånd!
5 Tebalina kye bamanyi, era tebategeera. Batambulira mu kizikiza; emisingi gy’ensi gyonna ginyeenyezebwa.
De skjønner intet, og de forstår intet, de vandrer i mørke; alle jordens grunnvoller vakler.
6 Njogedde nti, Muli bakatonda, era mwenna muli baana b’oyo Ali Waggulu Ennyo.
Jeg har sagt: I er guder, og I er alle den Høiestes sønner.
7 “Naye mugenda kufa ng’abantu obuntu; muliggwaawo ng’abafuzi abalala bonna bwe baggwaawo.”
Men sannelig, som mennesker skal I dø, og som en av fyrstene skal I falle.
8 Ogolokoke, Ayi Katonda, olamule ensi; kubanga amawanga gonna gago.
Reis dig, Gud, hold dom over jorden! For du har alle hedningene i eie!

< Zabbuli 82 >