Zabbuli 78
1 Oluyimba lwa Asafu. Muwulire okuyigiriza kwange mmwe abantu bange, musseeyo omwoyo ku bye njogera.
En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;
2 Ndyogerera mu ngero, njogere ebintu eby’ekyama ebyaliwo edda,
jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,
3 ebintu bye twawulira ne tumanya; ebintu bajjajjaffe bye baatutegeeza.
hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
4 Tetuubikisenga baana baabwe, naye tunaabuuliranga buli mulembe ogunnaddangawo ebikolwa bya Mukama eby’ekitalo, n’amaanyi ge n’ebyamagero bye yakola.
vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
5 Yawa Yakobo ebiragiro, n’ateeka amateeka mu Isirayiri; n’alagira bajjajjaffe babiyigirizenga abaana baabwe,
Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
6 ab’omu mulembe oguliddirira nabo babimanye, n’abaana abalizaalibwa, nabo babiyigirize abaana baabwe,
at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,
7 balyoke beesigenga Katonda, era balemenga okwerabira ebyo byonna Katonda bye yakola; naye bagonderenga ebiragiro bye.
saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
8 Baleme okuba nga bajjajjaabwe, omulembe ogw’abakakanyavu era abajeemu abatali bawulize, ab’emyoyo egitali myesigwa eri Katonda.
ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud
9 Abaana ba Efulayimu abaalina obusaale obw’okulwanyisa, naye ne badduka mu lutalo,
— Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —
10 tebaatuukiriza ndagaano ya Katonda; ne bagaana okugondera amateeka ga Mukama.
Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
11 Beerabira ebyo bye yakola, n’ebyamagero bye yabalaga.
hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
12 Yakola ebyamagero mu maaso ga bajjajjaabwe nga bali mu nsi y’e Misiri, mu kitundu kya Zowani.
Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;
13 Ennyanja yajaawulamu, amazzi ne geetuuma ebbali n’ebbali ng’ebisenge.
han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;
14 Emisana yabakulemberanga n’ekire, n’ekiro n’abakulemberanga n’empagi ey’omuliro.
han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
15 Yayasa enjazi mu ddungu, n’abawa amazzi amangi agaali ng’agava mu buziba bw’ennyanja.
han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
16 Yaggya ensulo mu lwazi, n’akulukusa amazzi ng’emigga.
han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
17 Naye bo ne beeyongera bweyongezi okwonoona, ne bajeemera Oyo Ali Waggulu Ennyo nga bali mu ddungu.
Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
18 Ne bagezesa Katonda mu bugenderevu, nga bamusaba emmere gye baalulunkanira.
de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
19 Era ne boogera ku Katonda; nga bagamba nti, “Katonda asobola okutuliisiza mu ddungu?
de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?
20 Weewaawo yakuba olwazi, amazzi ne gakulukuta ng’emigga; naye anaatuwa emmere? Anaawa abantu be ennyama?”
Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«
21 Awo Mukama bwe yawulira ebyo n’asunguwala nnyo; omuliro gwe ne gwaka ku Yakobo, n’obusungu bwe ne bubuubuukira ku Isirayiri.
Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
22 Kubanga tebakkiriza Katonda, era tebeesiga maanyi ge agalokola.
fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.
23 Naye era n’alagira eggulu; n’aggulawo enzigi z’omu ggulu.
Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne
24 N’abaweereza maanu okuva mu ggulu balye. Yabawa emmere eyava mu ggulu.
og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
25 Abantu ne balya emmere ya bamalayika; Mukama n’abawanga emmere nnyingi eyabamaliranga ddala.
Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
26 N’akunsa empewo ey’Ebuvanjuba okuva mu ggulu, era n’aweereza empewo okuva obukiika obwaddyo n’amaanyi ge.
Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
27 Yatonnyesa ennyama okuva mu ggulu ennyingi ennyo ng’enfuufu; n’abaweereza n’obunyonyi enkumu ennyo ng’omusenyu gw’okulubalama lw’ennyanja.
Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
28 Ebyokulya ebyo n’abisuula wakati mu lusiisira lwabwe; okwetooloola eweema zaabwe.
lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
29 Awo ne balya ne bakkuta nnyo; kubanga yabawa kye baali bayaayaanira.
Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.
30 Naye bwe baali nga bakyalulunkana, nga n’emmere ekyali mu kamwa kaabwe,
Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,
31 obusungu bwa Mukama ne bubabuubuukirako, n’abattamu abasajja abasinga amaanyi; abavubuka ba Isirayiri ne bazikirizibwa.
rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
32 Naye newaakubadde ebyo byonna byabatuukako, kyokka beeyongera okwonoona; newaakubadde nga yabakolera ebyamagero, naye tebakkiriza.
Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.
33 Mukama kyeyava asala ku myaka gyabwe, n’abaleetako okuzikirizibwa okw’amangu era okw’entiisa.
Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.
34 Bwe yattanga abamu ku bo, ne balyoka bamunoonya, ne beenenya ne badda gy’ali.
Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
35 Ne bajjukira nti Katonda lwe Lwazi lwabwe; era nti Katonda Ali Waggulu Ennyo ye Mununuzi waabwe.
kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
36 Kyokka baamuwaananga n’emimwa gyabwe, nga bwe bamulimba n’ennimi zaabwe,
De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
37 so tebaali beesigwa mu mitima gyabwe, era nga tebatuukiriza ndagaano ye.
deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
38 Naye ye n’abakwatirwanga ekisa n’abasonyiwanga, n’atabazikiriza; emirundi n’emirundi ng’akoma ku busungu bwe, n’atabamalirako kiruyi kye okubazikiririza ddala.
Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
39 Yajjukira nga baali mubiri bubiri; ng’empewo egenda n’etedda!
han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
40 Baamujeemeranga nnyo bwe baali mu ddungu; ne banakuwaza nnyo omutima gwe.
Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
41 Ne baddamu ne bakema Katonda, ne banyiiza Omutukuvu wa Isirayiri.
De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;
42 Tebajjukira buyinza bwe; wadde olunaku lwe yabanunulirako mu mikono gy’omulabe;
hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,
43 bwe yalaga obubonero bwe mu Misiri, n’ebyamagero bye mu kitundu kya Zowani,
da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,
44 yafuula amazzi g’emigga gyabwe omusaayi, ne batanywa mazzi gaagyo.
forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,
45 Yabaweereza agabinja g’ensowera ne zibaluma, n’abaweereza n’ebikere ne bibadaaza.
sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,
46 Ebirime n’ebibala byabwe yabiwa enzige ne bulusejjera.
gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
47 Yazikiriza emizabbibu gyabwe n’omuzira, era ne gukuba n’emisukomooli gyabwe.
slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
48 Yatta ente zaabwe n’amayinja g’omuzira; n’ebisibo byabwe ne bittibwa eraddu.
prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
49 Obusungu bwe obungi bwababuubuukirako, n’ekiruyi kye n’obukambwe ne bibamalamu ensa. N’alyoka abasindikira ekibinja kya bamalayika okubazikiriza.
Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
50 Yabalaga obusungu bwe, n’atabasonyiwa kufa, n’abasindikira kawumpuli.
frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
51 Yatta ababereberye bonna ab’omu Misiri, nga be bavubuka ab’ebibala ebibereberye eby’omu nnyumba ya Kaamu.
alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
52 N’alyoka afulumya abantu be ng’endiga, n’abatambuza mu ddungu ng’ekisibo.
lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,
53 N’abaluŋŋamya mu mirembe nga tebatya, ennyanja n’esaanyaawo abalabe baabwe.
leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
54 N’abatuusa ku nsalo y’ensi entukuvu; ku lusozi lwe yeewangulira, n’omukono gwe ogwa ddyo.
han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
55 Yagobamu amawanga nga balaba, n’abagabanyiza ebitundu by’ensi eyo; n’atuuza bulungi ebika bya Isirayiri mu maka gaabyo.
drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56 Naye era ne bakema Katonda; ne bamujeemera oyo Ali Waggulu Ennyo, ne bagaana okugondera ebiragiro bye.
Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
57 Ne bamuvaako ne baba bakuusa nga bajjajjaabwe bwe baali, ne baggwaamu obwesigwa ng’omutego gw’obusaale omukyamu.
de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
58 Kubanga baasunguwaza Katonda olw’ebifo ebigulumivu bo bye beegunjira okusinzizangamu, ne bamukwasa obuggya olwa bakatonda baabwe abalala.
de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.
59 Katonda bwe yabiraba n’asunguwala nnyo, n’aviira ddala ku Isirayiri.
Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;
60 N’ava mu weema ey’omu Siiro, eweema mwe yabeeranga ng’ali mu bantu be.
han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
61 N’awaayo amaanyi ge mu busibe, n’ekitiibwa kye n’akiwaayo eri omulabe.
han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,
62 Abantu be yabaleka ne battibwa n’ekitala, n’asunguwalira omugabo gwe.
prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;
63 Omuliro ne gusaanyaawo abavubuka baabwe abalenzi, ne bawala baabwe ne babulwa ow’okubawasa.
Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
64 Bakabona baabwe battibwa n’ekitala, ne bannamwandu baabwe tebaasobola kubakungubagira.
dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
65 Awo Mukama n’alyoka agolokoka ng’ali nga ava mu tulo, ng’omusajja omuzira azuukuka mu tulo ng’atamidde.
Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
66 N’akuba abalabe be ne badduka; n’abaswaza emirembe gyonna.
han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
67 Mukama yaleka ennyumba ya Yusufu, n’ekika kya Efulayimu n’atakironda;
Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
68 naye n’alonda ekika kya Yuda, lwe lusozi Sayuuni lwe yayagala.
han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
69 N’azimba awatukuvu we ne wagulumira ng’ensozi empanvu; ne waba ng’ensi gye yanyweza emirembe gyonna.
han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.
70 Yalonda Dawudi omuweereza we; n’amuggya mu kulunda endiga.
Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,
71 Ave mu kuliisa endiga, naye alundenga Yakobo, be bantu be, era alabirirenga Isirayiri omugabo gwe, gwe yeerondera.
hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
72 N’abalabirira n’omutima ogutaliimu bukuusa, n’abakulembera n’amagezi g’emikono gye.
han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.
