Zabbuli 78

1 Oluyimba lwa Asafu. Muwulire okuyigiriza kwange mmwe abantu bange, musseeyo omwoyo ku bye njogera.

Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!

2 Ndyogerera mu ngero, njogere ebintu eby’ekyama ebyaliwo edda,

Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,

3 ebintu bye twawulira ne tumanya; ebintu bajjajjaffe bye baatutegeeza.

dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.

4 Tetuubikisenga baana baabwe, naye tunaabuuliranga buli mulembe ogunnaddangawo ebikolwa bya Mukama eby’ekitalo, n’amaanyi ge n’ebyamagero bye yakola.

Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

5 Yawa Yakobo ebiragiro, n’ateeka amateeka mu Isirayiri; n’alagira bajjajjaffe babiyigirizenga abaana baabwe,

Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,

6 ab’omu mulembe oguliddirira nabo babimanye, n’abaana abalizaalibwa, nabo babiyigirize abaana baabwe,

paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

7 balyoke beesigenga Katonda, era balemenga okwerabira ebyo byonna Katonda bye yakola; naye bagonderenga ebiragiro bye.

og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;

8 Baleme okuba nga bajjajjaabwe, omulembe ogw’abakakanyavu era abajeemu abatali bawulize, ab’emyoyo egitali myesigwa eri Katonda.

og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

9 Abaana ba Efulayimu abaalina obusaale obw’okulwanyisa, naye ne badduka mu lutalo,

Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.

10 tebaatuukiriza ndagaano ya Katonda; ne bagaana okugondera amateeka ga Mukama.

De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

11 Beerabira ebyo bye yakola, n’ebyamagero bye yabalaga.

Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.

12 Yakola ebyamagero mu maaso ga bajjajjaabwe nga bali mu nsi y’e Misiri, mu kitundu kya Zowani.

For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.

13 Ennyanja yajaawulamu, amazzi ne geetuuma ebbali n’ebbali ng’ebisenge.

Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.

14 Emisana yabakulemberanga n’ekire, n’ekiro n’abakulemberanga n’empagi ey’omuliro.

Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.

15 Yayasa enjazi mu ddungu, n’abawa amazzi amangi agaali ng’agava mu buziba bw’ennyanja.

Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.

16 Yaggya ensulo mu lwazi, n’akulukusa amazzi ng’emigga.

Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.

17 Naye bo ne beeyongera bweyongezi okwonoona, ne bajeemera Oyo Ali Waggulu Ennyo nga bali mu ddungu.

Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.

18 Ne bagezesa Katonda mu bugenderevu, nga bamusaba emmere gye baalulunkanira.

Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.

19 Era ne boogera ku Katonda; nga bagamba nti, “Katonda asobola okutuliisiza mu ddungu?

Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?

20 Weewaawo yakuba olwazi, amazzi ne gakulukuta ng’emigga; naye anaatuwa emmere? Anaawa abantu be ennyama?”

Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

21 Awo Mukama bwe yawulira ebyo n’asunguwala nnyo; omuliro gwe ne gwaka ku Yakobo, n’obusungu bwe ne bubuubuukira ku Isirayiri.

Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,

22 Kubanga tebakkiriza Katonda, era tebeesiga maanyi ge agalokola.

fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.

23 Naye era n’alagira eggulu; n’aggulawo enzigi z’omu ggulu.

Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.

24 N’abaweereza maanu okuva mu ggulu balye. Yabawa emmere eyava mu ggulu.

Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.

25 Abantu ne balya emmere ya bamalayika; Mukama n’abawanga emmere nnyingi eyabamaliranga ddala.

Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.

26 N’akunsa empewo ey’Ebuvanjuba okuva mu ggulu, era n’aweereza empewo okuva obukiika obwaddyo n’amaanyi ge.

Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.

27 Yatonnyesa ennyama okuva mu ggulu ennyingi ennyo ng’enfuufu; n’abaweereza n’obunyonyi enkumu ennyo ng’omusenyu gw’okulubalama lw’ennyanja.

Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.

28 Ebyokulya ebyo n’abisuula wakati mu lusiisira lwabwe; okwetooloola eweema zaabwe.

Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.

29 Awo ne balya ne bakkuta nnyo; kubanga yabawa kye baali bayaayaanira.

Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.

30 Naye bwe baali nga bakyalulunkana, nga n’emmere ekyali mu kamwa kaabwe,

De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:

31 obusungu bwa Mukama ne bubabuubuukirako, n’abattamu abasajja abasinga amaanyi; abavubuka ba Isirayiri ne bazikirizibwa.

Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.

32 Naye newaakubadde ebyo byonna byabatuukako, kyokka beeyongera okwonoona; newaakubadde nga yabakolera ebyamagero, naye tebakkiriza.

Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.

33 Mukama kyeyava asala ku myaka gyabwe, n’abaleetako okuzikirizibwa okw’amangu era okw’entiisa.

Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.

34 Bwe yattanga abamu ku bo, ne balyoka bamunoonya, ne beenenya ne badda gy’ali.

Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

35 Ne bajjukira nti Katonda lwe Lwazi lwabwe; era nti Katonda Ali Waggulu Ennyo ye Mununuzi waabwe.

Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.

36 Kyokka baamuwaananga n’emimwa gyabwe, nga bwe bamulimba n’ennimi zaabwe,

Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.

37 so tebaali beesigwa mu mitima gyabwe, era nga tebatuukiriza ndagaano ye.

Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

38 Naye ye n’abakwatirwanga ekisa n’abasonyiwanga, n’atabazikiriza; emirundi n’emirundi ng’akoma ku busungu bwe, n’atabamalirako kiruyi kye okubazikiririza ddala.

Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

39 Yajjukira nga baali mubiri bubiri; ng’empewo egenda n’etedda!

Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.

40 Baamujeemeranga nnyo bwe baali mu ddungu; ne banakuwaza nnyo omutima gwe.

Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.

41 Ne baddamu ne bakema Katonda, ne banyiiza Omutukuvu wa Isirayiri.

Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.

42 Tebajjukira buyinza bwe; wadde olunaku lwe yabanunulirako mu mikono gy’omulabe;

De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;

43 bwe yalaga obubonero bwe mu Misiri, n’ebyamagero bye mu kitundu kya Zowani,

da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;

44 yafuula amazzi g’emigga gyabwe omusaayi, ne batanywa mazzi gaagyo.

da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;

45 Yabaweereza agabinja g’ensowera ne zibaluma, n’abaweereza n’ebikere ne bibadaaza.

og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;

46 Ebirime n’ebibala byabwe yabiwa enzige ne bulusejjera.

og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;

47 Yazikiriza emizabbibu gyabwe n’omuzira, era ne gukuba n’emisukomooli gyabwe.

han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;

48 Yatta ente zaabwe n’amayinja g’omuzira; n’ebisibo byabwe ne bittibwa eraddu.

og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;

49 Obusungu bwe obungi bwababuubuukirako, n’ekiruyi kye n’obukambwe ne bibamalamu ensa. N’alyoka abasindikira ekibinja kya bamalayika okubazikiriza.

han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;

50 Yabalaga obusungu bwe, n’atabasonyiwa kufa, n’abasindikira kawumpuli.

han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;

51 Yatta ababereberye bonna ab’omu Misiri, nga be bavubuka ab’ebibala ebibereberye eby’omu nnyumba ya Kaamu.

og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;

52 N’alyoka afulumya abantu be ng’endiga, n’abatambuza mu ddungu ng’ekisibo.

men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;

53 N’abaluŋŋamya mu mirembe nga tebatya, ennyanja n’esaanyaawo abalabe baabwe.

og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.

54 N’abatuusa ku nsalo y’ensi entukuvu; ku lusozi lwe yeewangulira, n’omukono gwe ogwa ddyo.

Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;

55 Yagobamu amawanga nga balaba, n’abagabanyiza ebitundu by’ensi eyo; n’atuuza bulungi ebika bya Isirayiri mu maka gaabyo.

og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.

56 Naye era ne bakema Katonda; ne bamujeemera oyo Ali Waggulu Ennyo, ne bagaana okugondera ebiragiro bye.

Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.

57 Ne bamuvaako ne baba bakuusa nga bajjajjaabwe bwe baali, ne baggwaamu obwesigwa ng’omutego gw’obusaale omukyamu.

Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.

58 Kubanga baasunguwaza Katonda olw’ebifo ebigulumivu bo bye beegunjira okusinzizangamu, ne bamukwasa obuggya olwa bakatonda baabwe abalala.

Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.

59 Katonda bwe yabiraba n’asunguwala nnyo, n’aviira ddala ku Isirayiri.

Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.

60 N’ava mu weema ey’omu Siiro, eweema mwe yabeeranga ng’ali mu bantu be.

Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.

61 N’awaayo amaanyi ge mu busibe, n’ekitiibwa kye n’akiwaayo eri omulabe.

Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.

62 Abantu be yabaleka ne battibwa n’ekitala, n’asunguwalira omugabo gwe.

Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.

63 Omuliro ne gusaanyaawo abavubuka baabwe abalenzi, ne bawala baabwe ne babulwa ow’okubawasa.

Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.

64 Bakabona baabwe battibwa n’ekitala, ne bannamwandu baabwe tebaasobola kubakungubagira.

Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.

65 Awo Mukama n’alyoka agolokoka ng’ali nga ava mu tulo, ng’omusajja omuzira azuukuka mu tulo ng’atamidde.

Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.

66 N’akuba abalabe be ne badduka; n’abaswaza emirembe gyonna.

Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.

67 Mukama yaleka ennyumba ya Yusufu, n’ekika kya Efulayimu n’atakironda;

Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;

68 naye n’alonda ekika kya Yuda, lwe lusozi Sayuuni lwe yayagala.

men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.

69 N’azimba awatukuvu we ne wagulumira ng’ensozi empanvu; ne waba ng’ensi gye yanyweza emirembe gyonna.

Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.

70 Yalonda Dawudi omuweereza we; n’amuggya mu kulunda endiga.

Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;

71 Ave mu kuliisa endiga, naye alundenga Yakobo, be bantu be, era alabirirenga Isirayiri omugabo gwe, gwe yeerondera.

fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.

72 N’abalabirira n’omutima ogutaliimu bukuusa, n’abakulembera n’amagezi g’emikono gye.

Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.