Zabbuli 77

1 Ya Mukulu wa Bayimbi. Zabbuli ya Asafu. Nnaakaabirira Katonda ambeere, ddala nnaakaabirira Katonda nga musaba ampulire.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

2 Bwe nnali mu nnaku, nanoonya Mukama, ekiro kyonna ne ngolola emikono gyange obutakoowa; emmeeme yange neegaana okusanyusibwa.

Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

3 Nakujjukiranga, Ayi Katonda ne nsinda, ne nfumiitiriza emmeeme yange n’ezirika.

Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

4 Tewaŋŋanya kwebaka; natawaanyizibwa nnyo ne sisobola kwogera.

Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

5 Ne ndowooza ku biseera eby’edda, ne nzijukira emyaka egyayita.

Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

6 Najjukiranga ennyimba zange ekiro, ne nfumiitiriza nga bwe neebuuza mu mutima gwange nti:

Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

7 “Mukama anaatusuuliranga ddala ennaku zonna naataddayo kutulaga kisa kye?

Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

8 Okwagala kwe okutaggwaawo kukomedde ddala? Kye yasuubiza kibulidde ddala emirembe n’emirembe?

Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

9 Katonda yeerabidde ekisa kye? Asunguwalidde ddala ne yeggyako n’okusaasira kwe?”

Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

10 Awo ne ndowooza nti, “Ebyo bye mmanyi eby’emyaka emingi eby’omukono ogwa ddyo ogw’oyo Ali Waggulu Ennyo.”

Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

11 Nnajjukiranga ebikolwa bya Mukama, weewaawo, nnajjukiranga ebyamagero byo eby’edda.

Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

12 Nnaafumiitirizanga ku bikolwa byo byonna eby’amaanyi; nnaalowoozanga ku byamagero byo byonna.

Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

13 Ekkubo lyo, Ayi Katonda, liri mu watukuvu. Tewali katonda yenkana Katonda waffe.

Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

14 Ggwe Katonda akola eby’amagero; era amaanyi go ogalaga mu mawanga.

O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

15 Wanunula abantu bo n’omukono gwo, abazzukulu ba Yakobo ne Yusufu.

Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

16 Amazzi gaakulaba, Ayi Katonda; amazzi bwe gaakulaba ne gatya, n’obuziba ne bukankanira ddala.

Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

17 Ebire byayiwa amazzi ne bivaamu n’okubwatuka, era n’obusaale bwo ne bubuna.

Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

18 Eddoboozi lyo ery’okubwatuka lyawulirwa mu kikuŋŋunta okumyansa kwo ne kumulisa ensi. Ensi n’ekankana n’enyeenyezebwa.

De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

19 Ekkubo lyo lyali mu nnyanja; wayita mu mazzi amangi, naye ebigere mwe walinnya tebyalabika.

Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

20 Wakulembera abantu bo ng’ekisibo, nga bali mu mikono gya Musa ne Alooni.

Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.