Zabbuli 74
1 Zabbuli ya Asafu. Ayi Katonda, lwaki otusuulidde ddala ennaku zonna? Obusungu bwo lwaki bunyookera ku ndiga z’omu ddundiro lyo?
En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Ojjukire abantu bo be wagula edda; ekika kye wanunula okuba ababo. Ojjukire olusozi Sayuuni gye wabeeranga.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Tambulatambulako mu bifo by’ekibuga olabe bwe byonooneddwa! Olabe omulabe nga bw’azikirizza ennyumba yo.
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Abalabe bo baleekaanira mu kifo kyo gye twakuŋŋaaniranga; ne bagenda nga bakiramba n’ebendera zaabwe.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 Beeyisa ng’abantu ababagalidde embazzi abatema emiti mu kibira.
Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 Batemyetemye n’embazzi ebintu ebyole, era ne babissessebbula n’obubazzi.
Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Bookezza awatukuvu wo; ne bafaafaaganya ekifo kyo eky’Erinnya lyo.
Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 Baateesa nga bagamba nti, “Tujja kubazikiririza ddala!” Baayokya dda amasinzizo ga Katonda gonna agali mu nsi eno.
De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 Tetukyalaba ku bubonero bwo; ne bannabbi tewakyali n’omu. So tewali n’omu mu ffe ategeera ebyo lwe birikoma.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 Ayi Katonda, omulabe alituusa ddi ng’akuduulira? Omulabe anavvoolanga erinnya lyo ennaku zonna? Bazikirize.
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
11 Lwaki totuyambye n’omukono gwo ogwa ddyo? Kiki ekikukuumisa omukono gwo ogwa ddyo mu kifuba kyo?
Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Naye ggwe, Ayi Katonda, oli Kabaka wange wa dda; gw’oleeta obulokozi mu nsi.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Ggwe wayawula mu mazzi g’ennyanja; omulabe n’omuzikiririza mu mazzi.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
14 Wamenyaamenya emitwe gya lukwata ogunene; n’oguwaayo okuba ekyokulya eri ebitonde eby’omu ddungu.
du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Ggwe wazibukula ensulo n’emyala; ate n’okaza n’emigga egyakulukutanga bulijjo.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 Obudde bw’emisana bubwo, n’ekiro kikyo; ggwe wakola omwezi n’enjuba.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Ggwe wateekawo ensalo z’ensi; ggwe wakola ebiro eby’ekyeya n’eby’obutiti.
du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Jjukira ebyo, Ayi Katonda, olabe okuduula kw’omulabe, n’abantu abasirusiru nga bwe banyoomodde erinnya lyo.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
19 Ayi Katonda, towaayo mwoyo gwa jjiba lyo eri ensolo enkambwe; so teweerabiriranga ddala bulamu bw’abantu bo ababonyaabonyezebwa.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Ojjukire endagaano yo; kubanga ensi ejjudde ekizikiza n’abantu abakambwe.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Tokkiriza abo abajoogebwa okuwangulwa; era leka abaavu n’abeetaaga batenderezenga erinnya lyo ennaku zonna.
Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Yimuka, Ayi Katonda, osalire abalabe baffe omusango. Jjukira abo abatakussaamu kitiibwa, nga bwe bakuduulira obudde okuziba.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
23 Tonyooma luyoogaano lw’abalabe bo, n’okuleekaana okwa buli kiseera.
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
