Zabbuli 73

1 Zabbuli ya Asafu. Ddala Katonda mulungi eri Isirayiri n’eri abo abalina omutima omulongoofu.

Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

2 Naye nze amagulu gange gaali kumpi okutagala era n’ebigere byange okuseerera.

Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

3 Kubanga nakwatirwa ab’amalala obuggya; bwe nalaba ababi nga bagaggawala nnyo.

Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

4 Kubanga tebalina kibaluma; emibiri gyabwe miramu era minyirivu.

Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

5 Tebeeraliikirira kabi konna ng’abalala. So tebalina kibabonyaabonya.

De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

6 Amalala kyegavudde gabafuukira ng’omukuufu ogw’omu bulago, n’obukambwe ne bubafuukira ekyambalo.

Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

7 Bagezze n’amaaso gaabwe ne gazimbagatana; balina bingi okusinga bye beetaaga.

Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

8 Baduula era emboozi zaabwe zijjudde eby’okujooga. Batiisatiisa abalala n’okubeeragirako.

De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

9 Emimwa gyabwe gyolekedde eggulu; n’ennimi zaabwe zoogera eby’okwewaanawaana buli wantu.

De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

10 Abantu ba Katonda kyebava babakyukira ne banywa amazzi mangi.

Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

11 Era ne beebuuza nti, “Katonda bino abimanyi atya? Ali Waggulu Ennyo abitegeera?”

Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

12 Aboonoonyi bwe bafaanana bwe batyo; bulijjo babeera mu ddembe, nga beeyongera kugaggawala.

Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

13 Ddala omutima gwange ngukuumidde bwereere obutayonoona, n’engalo zange ne nzinaaba obutaba na musango.

Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

14 Naye mbonaabona obudde okuziba, era buli nkya mbonerezebwa.

Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

15 Singa ŋŋamba nti njogere bwe nti, nandibadde mukuusa eri omulembe guno ogw’abaana bo.

Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

16 Bwe nafumiitiriza ntegeere ensonga eyo; nakisanga nga kizibu nnyo,

Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

17 okutuusa lwe nalaga mu watukuvu wa Katonda, ne ntegeera enkomerero y’ababi.

indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

18 Ddala obatadde mu bifo ebiseerera; obasudde n’obafaafaaganya.

Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

19 Nga bazikirizibwa mangu nga kutemya kikowe! Entiisa n’ebamalirawo ddala!

Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

20 Bali ng’omuntu azuukuse n’ategeera nti yaloose buloosi; era naawe bw’otyo, Ayi Mukama, bw’oligolokoka olinyooma embeera yaabwe omutali nsa.

De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

21 Omutima gwange bwe gwanyiikaala, n’omwoyo gwange ne gujjula obubalagaze,

Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

22 n’aggwaamu okutegeera ne nfuuka ataliiko kye mmanyi, ne mba ng’ensolo obusolo mu maaso go.

da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

23 Newaakubadde ebyo biri bwe bityo naye ndi naawe bulijjo; gw’onkwata ku mukono gwange ogwa ddyo.

Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

24 Mu kuteesa kwo onkulembera, era olintuusa mu kitiibwa.

Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

25 Ani gwe nnina mu ggulu, wabula ggwe? Era tewali na kimu ku nsi kye neetaaga bwe mba naawe.

Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

26 Omubiri gwange n’omutima gwange biyinza okulemwa; naye Katonda ge maanyi g’omutima gwange, era ye wange ennaku zonna.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

27 Kale laba, abo bonna abatakussaako mwoyo balizikirira; kubanga bonna abatakwesiga obamalirawo ddala.

Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

28 Naye nze kye nsinga okwetaaga kwe kubeera okumpi ne Katonda wange. Ayi Mukama Katonda, nkufudde ekiddukiro kyange; ndyoke ntegeezenga abantu bonna ebikolwa byo eby’ekyewuunyo.

Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.