Zabbuli 69
1 Ya Mukulu wa Bayimbi. Mu ddoboozi ery’Amalanga. Zabbuli ya Dawudi. Ondokole, Ayi Katonda, kubanga amazzi gandi mu bulago.
(Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
2 Ntubira mu bitosi nga sirina we nnywereza kigere. Ntuuse ebuziba n’amataba gansaanikira.
jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
3 Ndajanye ne nkoowa, n’emimiro ginkaze. Amaaso ganzizeeko ekifu gakooye olw’okutunula enkaliriza nga nnindirira Katonda wange.
træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
4 Abo abankyayira obwereere bangi okusinga enviiri ez’oku mutwe gwange; abalabe bange bangi abannoonya okunzita awatali nsonga; ne mpalirizibwa mbaddizeewo ekyo kye sibbanga.
flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
5 Ayi Katonda, omanyi obusirusiru bwange, n’okusobya kwange tekukukwekeddwa.
Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
6 Sisaana kuswaza abo abakwesiga, Ayi Mukama, Mukama ow’Eggye. Abo abakunoonya baleme kuswazibwa ku lwange, Ayi Katonda wa Isirayiri.
Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
7 Ngumiikirizza okuvumwa ku lulwo, n’amaaso gange ne gajjula ensonyi.
Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
8 Nfuuse nga omugwira eri baganda bange, munnaggwanga eri abaana ba mmange.
fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
9 Nzijudde obuggya olw’ennyumba yo, n’abo abakuvuma bavuma nze.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
10 Bwe nkaaba ne nsiiba, ekyo nakyo ne kinvumisa.
jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
11 Bwe nnyambala ebibukutu ne nfuuka eky’okuzanyisa kyabwe.
i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
12 Abo abatuula ku mulyango gw’ekibuga banduulira, era nfuuse luyimba lw’abatamiivu.
De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
13 Naye nze, Ayi Mukama, nsaba ggwe, mu kiseera eky’ekisa kyo. Olw’okwagala kwo okungi, onnyanukule, Ayi Katonda, ondokole nga bwe wasuubiza.
Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
14 Onnyinyulule mu ttosi nneme okutubira; omponye abankyawa, onzigye mu mazzi amangi;
Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
15 amataba galeme okumbuutikira n’obuziba okunsanyaawo, n’ennyanja ereme okummira.
lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
16 Onnyanukule, Ayi Mukama olw’obulungi bw’okwagala kwo; onkyukire olw’okusaasira kwo okungi.
Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
17 Tokisa muddu wo maaso go; yanguwa okunziramu, kubanga ndi mu kabi.
dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
18 Onsemberere onziruukirire, onnunule mu balabe bange.
kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
19 Omanyi bwe nsekererwa, ne bwe nswazibwa ne bwe siteekebwamu kitiibwa, era n’abalabe bange bonna obamanyi.
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
20 Okusekererwa kunkutudde omutima era kummazeemu amaanyi. Nanoonya okusaasirwa ne kumbula, n’ow’okumpooyawooya naye nga simulaba.
Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
21 Mu kifo ky’emmere bampa mususa, era bwe nalumwa ennyonta bampa nkaatu.
de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
22 Emmere yaabwe gye bategese okulya ebafuukire ekyambika, n’embaga zaabwe ez’ebiweebwayo zibafuukire omutego.
Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
23 Amaaso gaabwe gazibe baleme okulaba, n’emigongo gyabwe gyewetenga ennaku zonna.
lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
24 Bayiweeko ekiruyi kyo, obamalewo n’obusungu obw’amaanyi go obungi.
Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
25 Ebifo byabwe bifuuke bifulukwa, waleme kubaawo n’omu abeera mu weema zaabwe.
deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
26 Kubanga bayigganya oyo gw’ofumise, ne boogera ku bulumi bw’oyo gw’olumizza.
Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
27 Bavunaane omusango kina gumu, era tobaganya kugabana ku bulokozi bwo.
Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
28 Bawanduukululwe mu kitabo ky’obulamu; baleme kulabika ku lukalala lw’abatuukirivu.
lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
29 Ndi mu bulumi era mu nnaku; obulokozi bwo, Ayi Katonda, bunkuume.
Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
30 Nnaatenderezanga erinnya lya Katonda nga nnyimba; nnaamugulumizanga n’okwebaza.
Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
31 Kino kinaasanyusanga Mukama okusinga okumuwa ente ennume, oba okumuwa seddume n’amayembe gaayo, n’ebigere byayo.
det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
32 Abaavu banaakirabanga ne basanyuka; mmwe abanoonya Katonda omutima gwammwe ne gubeera omulamu.
Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
33 Kubanga Mukama awulira abo abali mu kwetaaga, era ababe ne bwe baba mu busibe, tabanyooma.
Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
34 Kale eggulu n’ensi bimutenderezenga awamu n’ennyanja zonna n’ebyo ebizirimu.
Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
35 Kubanga Katonda alirokola Sayuuni, n’ebibuga bya Yuda n’abizimba buggya, abantu ne babibeerangamu nga byabwe.
thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
36 Abaana b’abaweereza be balikisikira; n’abo abaagala erinnya lya Mukama omwo mmwe banaabeeranga.
hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
