Zabbuli 69
1 Ya Mukulu wa Bayimbi. Mu ddoboozi ery’Amalanga. Zabbuli ya Dawudi. Ondokole, Ayi Katonda, kubanga amazzi gandi mu bulago.
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.
2 Ntubira mu bitosi nga sirina we nnywereza kigere. Ntuuse ebuziba n’amataba gansaanikira.
Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
3 Ndajanye ne nkoowa, n’emimiro ginkaze. Amaaso ganzizeeko ekifu gakooye olw’okutunula enkaliriza nga nnindirira Katonda wange.
Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
4 Abo abankyayira obwereere bangi okusinga enviiri ez’oku mutwe gwange; abalabe bange bangi abannoonya okunzita awatali nsonga; ne mpalirizibwa mbaddizeewo ekyo kye sibbanga.
Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
5 Ayi Katonda, omanyi obusirusiru bwange, n’okusobya kwange tekukukwekeddwa.
Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
6 Sisaana kuswaza abo abakwesiga, Ayi Mukama, Mukama ow’Eggye. Abo abakunoonya baleme kuswazibwa ku lwange, Ayi Katonda wa Isirayiri.
Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
7 Ngumiikirizza okuvumwa ku lulwo, n’amaaso gange ne gajjula ensonyi.
Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
8 Nfuuse nga omugwira eri baganda bange, munnaggwanga eri abaana ba mmange.
Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
9 Nzijudde obuggya olw’ennyumba yo, n’abo abakuvuma bavuma nze.
Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
10 Bwe nkaaba ne nsiiba, ekyo nakyo ne kinvumisa.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
11 Bwe nnyambala ebibukutu ne nfuuka eky’okuzanyisa kyabwe.
Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
12 Abo abatuula ku mulyango gw’ekibuga banduulira, era nfuuse luyimba lw’abatamiivu.
Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
13 Naye nze, Ayi Mukama, nsaba ggwe, mu kiseera eky’ekisa kyo. Olw’okwagala kwo okungi, onnyanukule, Ayi Katonda, ondokole nga bwe wasuubiza.
De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
14 Onnyinyulule mu ttosi nneme okutubira; omponye abankyawa, onzigye mu mazzi amangi;
Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
15 amataba galeme okumbuutikira n’obuziba okunsanyaawo, n’ennyanja ereme okummira.
Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
16 Onnyanukule, Ayi Mukama olw’obulungi bw’okwagala kwo; onkyukire olw’okusaasira kwo okungi.
Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
17 Tokisa muddu wo maaso go; yanguwa okunziramu, kubanga ndi mu kabi.
Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
18 Onsemberere onziruukirire, onnunule mu balabe bange.
Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
19 Omanyi bwe nsekererwa, ne bwe nswazibwa ne bwe siteekebwamu kitiibwa, era n’abalabe bange bonna obamanyi.
Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Okusekererwa kunkutudde omutima era kummazeemu amaanyi. Nanoonya okusaasirwa ne kumbula, n’ow’okumpooyawooya naye nga simulaba.
Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
21 Mu kifo ky’emmere bampa mususa, era bwe nalumwa ennyonta bampa nkaatu.
Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
22 Emmere yaabwe gye bategese okulya ebafuukire ekyambika, n’embaga zaabwe ez’ebiweebwayo zibafuukire omutego.
Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
23 Amaaso gaabwe gazibe baleme okulaba, n’emigongo gyabwe gyewetenga ennaku zonna.
Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
24 Bayiweeko ekiruyi kyo, obamalewo n’obusungu obw’amaanyi go obungi.
Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
25 Ebifo byabwe bifuuke bifulukwa, waleme kubaawo n’omu abeera mu weema zaabwe.
Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
26 Kubanga bayigganya oyo gw’ofumise, ne boogera ku bulumi bw’oyo gw’olumizza.
Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
27 Bavunaane omusango kina gumu, era tobaganya kugabana ku bulokozi bwo.
Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
28 Bawanduukululwe mu kitabo ky’obulamu; baleme kulabika ku lukalala lw’abatuukirivu.
Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
29 Ndi mu bulumi era mu nnaku; obulokozi bwo, Ayi Katonda, bunkuume.
Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
30 Nnaatenderezanga erinnya lya Katonda nga nnyimba; nnaamugulumizanga n’okwebaza.
Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
31 Kino kinaasanyusanga Mukama okusinga okumuwa ente ennume, oba okumuwa seddume n’amayembe gaayo, n’ebigere byayo.
Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
32 Abaavu banaakirabanga ne basanyuka; mmwe abanoonya Katonda omutima gwammwe ne gubeera omulamu.
Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
33 Kubanga Mukama awulira abo abali mu kwetaaga, era ababe ne bwe baba mu busibe, tabanyooma.
De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
34 Kale eggulu n’ensi bimutenderezenga awamu n’ennyanja zonna n’ebyo ebizirimu.
Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
35 Kubanga Katonda alirokola Sayuuni, n’ebibuga bya Yuda n’abizimba buggya, abantu ne babibeerangamu nga byabwe.
Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
36 Abaana b’abaweereza be balikisikira; n’abo abaagala erinnya lya Mukama omwo mmwe banaabeeranga.
Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
