Zabbuli 44

1 Ya mukulu wa bayimbi. Zabbuli ya Batabani ba Koola. Ayi Katonda, twawulira n’amatu gaffe, bajjajjaffe baatubuulira, ebyo bye wakola mu biro byabwe, mu nnaku ez’edda ezaayita.

(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

2 Nga bwe wagoba amawanga mu nsi n’ogiwa bajjajjaffe, wasaanyaawo amawanga n’okulaakulanya bajjajjaffe.

Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

3 Ekitala kyabwe si kye kyabaleetera okuwangula ensi, n’omukono gwabwe si gwe gwabalokola; wabula baawangula n’omukono gwo ogwa ddyo awamu n’obulungi bwo, kubanga wabaagala.

thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

4 Ggwe oli Kabaka wange, era Katonda wange; awa Yakobo obuwanguzi.

Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

5 Ku lulwo tunaawangulanga abalabe baffe; ku lw’erinnya lyo tunaalinnyiriranga abalabe baffe.

Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

6 Ddala ddala omutego gwange ogw’obusaale si gwe neesiga, n’ekitala kyange si kye kimpa obuwanguzi.

thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

7 Wabula ggwe otulokola mu balabe baffe, n’oswaza abo abatuyigganya.

men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

8 Twenyumiririza mu Katonda olunaku lwonna. Era tunaatenderezanga erinnya lyo emirembe gyonna.

Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

9 Naye kaakano otusudde ne tuswala; era tokyatabaala na magye gaffe.

Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

10 Watuzza emabega okuva mu bifo mwe twali ng’abalabe baffe balaba, abatuyigganya ne batunyaga.

du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

11 Watuwaayo okuliibwa ng’endiga; n’otusaasaanya mu mawanga.

du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

12 Watunda abantu bo omuwendo mutono nnyo, n’otobaako ky’oganyulwa.

dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

13 Watufuula ekivume eri baliraanwa baffe, ekinyoomebwa era ekisekererwa abo abatwetoolodde.

Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

14 Otufudde ekinyoomebwa mu mawanga gonna; era abantu banyeenya emitwe gyabwe.

du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.

15 Nswazibwa obudde okuziba, amaaso gange ne gajjula ensonyi,

Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn

16 olw’abo abangigganya, abanvuma nga tebandabamu ka buntu, olw’omulabe amaliridde okuwoolera eggwanga.

for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

17 Ebyo byonna bitutuseeko, newaakubadde nga tetukwerabidde, wadde obutagondera ndagaano yo.

Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

18 Omutima gwaffe tegukuvuddeeko, so tetugaanyi kutambulira mu kkubo lyo.

Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

19 Naye ggwe otubonerezza n’otulekera emisege, n’otuleka mu kizikiza ekikutte.

Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

20 Ddala singa twerabira erinnya lya Katonda waffe, ne tusinza katonda omulala,

Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

21 ekyo Katonda waffe teyandikizudde? Kubanga ye amanyi n’ebikisibwa mu mutima.

vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

22 Katonda waffe, tetukuvuddeeko, kubanga ku lulwo tuttibwa obudde okuziba, era tuli ng’endiga ez’okusalibwa.

nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

23 Golokoka Ayi Mukama, lwaki weebase? Zuukuka! Totusuula Ayi Mukama!

Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

24 Lwaki otwekwese? Lwaki tofaayo ku kulumwa kwaffe n’okujoogebwa?

Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?

25 Ddala ddala tusuuliddwa mu nfuufu; tuli ku ttaka.

Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

26 Golokoka otuyambe; tulokole olw’okwagala kwo okutaggwaawo.

Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!