Zabbuli 44

1 Ya mukulu wa bayimbi. Zabbuli ya Batabani ba Koola. Ayi Katonda, twawulira n’amatu gaffe, bajjajjaffe baatubuulira, ebyo bye wakola mu biro byabwe, mu nnaku ez’edda ezaayita.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

2 Nga bwe wagoba amawanga mu nsi n’ogiwa bajjajjaffe, wasaanyaawo amawanga n’okulaakulanya bajjajjaffe.

Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

3 Ekitala kyabwe si kye kyabaleetera okuwangula ensi, n’omukono gwabwe si gwe gwabalokola; wabula baawangula n’omukono gwo ogwa ddyo awamu n’obulungi bwo, kubanga wabaagala.

Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

4 Ggwe oli Kabaka wange, era Katonda wange; awa Yakobo obuwanguzi.

Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

5 Ku lulwo tunaawangulanga abalabe baffe; ku lw’erinnya lyo tunaalinnyiriranga abalabe baffe.

Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

6 Ddala ddala omutego gwange ogw’obusaale si gwe neesiga, n’ekitala kyange si kye kimpa obuwanguzi.

Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

7 Wabula ggwe otulokola mu balabe baffe, n’oswaza abo abatuyigganya.

Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

8 Twenyumiririza mu Katonda olunaku lwonna. Era tunaatenderezanga erinnya lyo emirembe gyonna.

Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

9 Naye kaakano otusudde ne tuswala; era tokyatabaala na magye gaffe.

Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

10 Watuzza emabega okuva mu bifo mwe twali ng’abalabe baffe balaba, abatuyigganya ne batunyaga.

Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

11 Watuwaayo okuliibwa ng’endiga; n’otusaasaanya mu mawanga.

Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

12 Watunda abantu bo omuwendo mutono nnyo, n’otobaako ky’oganyulwa.

Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

13 Watufuula ekivume eri baliraanwa baffe, ekinyoomebwa era ekisekererwa abo abatwetoolodde.

Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

14 Otufudde ekinyoomebwa mu mawanga gonna; era abantu banyeenya emitwe gyabwe.

Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

15 Nswazibwa obudde okuziba, amaaso gange ne gajjula ensonyi,

Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

16 olw’abo abangigganya, abanvuma nga tebandabamu ka buntu, olw’omulabe amaliridde okuwoolera eggwanga.

Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

17 Ebyo byonna bitutuseeko, newaakubadde nga tetukwerabidde, wadde obutagondera ndagaano yo.

for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

18 Omutima gwaffe tegukuvuddeeko, so tetugaanyi kutambulira mu kkubo lyo.

Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

19 Naye ggwe otubonerezza n’otulekera emisege, n’otuleka mu kizikiza ekikutte.

Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

20 Ddala singa twerabira erinnya lya Katonda waffe, ne tusinza katonda omulala,

saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

21 ekyo Katonda waffe teyandikizudde? Kubanga ye amanyi n’ebikisibwa mu mutima.

Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

22 Katonda waffe, tetukuvuddeeko, kubanga ku lulwo tuttibwa obudde okuziba, era tuli ng’endiga ez’okusalibwa.

skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

23 Golokoka Ayi Mukama, lwaki weebase? Zuukuka! Totusuula Ayi Mukama!

Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

24 Lwaki otwekwese? Lwaki tofaayo ku kulumwa kwaffe n’okujoogebwa?

Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

25 Ddala ddala tusuuliddwa mu nfuufu; tuli ku ttaka.

Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

26 Golokoka otuyambe; tulokole olw’okwagala kwo okutaggwaawo.

Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!