Zabbuli 37
1 Zabbuli ya Dawudi. Teweeraliikiriranga olw’abantu ababi, so tokwatirwanga buggya abo abakola ebitasaana.
(Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!
2 Kubanga bagenda kuwotoka ng’omuddo, bafiire ddala ng’essubi ekkalu.
Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.
3 Weesigenga Mukama okolenga bulungi, onoobeeranga n’emirembe mu nsi n’ofuna ebirungi.
Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,
4 Sanyukiranga mu Mukama, anaakuwanga omutima gwo bye gwetaaga.
da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.
5 By’okola byonna byesigamyenga ku Mukama; mwesigenga, anaakukoleranga ky’oyagala.
Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind
6 Anaayolekanga obutuukirivu bwo ng’omusana, n’obwenkanya bw’ebikolwa byo ne bwakaayakana ng’enjuba ey’omu ttuntu.
og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
7 Siriikirira awali Mukama, ogumiikirize ng’olindirira ky’anaakola. Tofangayo ng’abalala bafunye ebirungi nga bayita mu kutetenkanya kwabwe okubi.
Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
8 Tonyiiganga era weewale ekiruyi; teweeraliikiriranga kubanga bivaamu bibi byereere.
Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
9 Kubanga ababi balisalibwako, naye abeesiga Mukama baligabana ensi.
Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.
10 Wanaayitawo akabanga katono ababi baggweerewo ddala; wadde mulibanoonya temulibalabako.
En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.
11 Naye abateefu baligabana ensi ne beeyagalira mu ddembe eritatendeka.
Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
12 Ababi basalira abatuukirivu enkwe, ne babalumira obujiji.
Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
13 Naye Mukama asekerera ababi, kubanga amanyi ng’entuuko zaabwe ziri kumpi.
men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
14 Ababi basowoddeyo ebitala byabwe ne baleega emitego gy’obusaale, batte abaavu n’abali mu kwetaaga era basaanyeewo abo abatambulira mu kkubo eggolokofu.
De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
15 Naye ebitala byabwe birifumita mitima gyabwe gyennyini, n’emitego gyabwe egy’obusaale girimenyebwa.
men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
16 Ebitono omutuukirivu by’alina bisinga obugagga bw’ababi abangi;
Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
17 kubanga amaanyi g’abakola ebibi galikoma, naye Mukama anaawaniriranga abatuukirivu.
thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
18 Ennaku z’abataliiko kya kunenyezebwa, zimanyibwa Mukama, era omugabo gwabwe gunaabanga gwa lubeerera.
HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
19 Mu biseera eby’akabi ebyakatyabaga tebaayongoberenga, ne mu biro eby’enjala banakkusibwanga.
de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.
20 Naye ababi balizikirira; abalabe ba Mukama balifaanana ng’obulungi bwe ttale, era baliggwaawo, baliggwaawo ng’omukka.
Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
21 Ababi beewola, ne batasasula; naye abatuukirivu basaasira era bagaba bingi.
Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
22 Abo Mukama b’awa omukisa baligabana ensi, naye abo b’akolimira balizikirizibwa.
de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.
23 Mukama bw’asanyukira ekkubo ly’omuntu, aluŋŋamya entambula ye.
Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;
24 Ne bw’aneesittalanga, taagwenga wansi, kubanga omukono gwa Mukama gumuwanirira.
om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.
25 Nnali muto kati nkaddiye, naye sirabanga batuukirivu nga balekeddwa ttayo, wadde abaana baabwe nga basabiriza ekyokulya.
Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;
26 Bagaba bingi bulijjo, era baazika ku byabwe n’essanyu. Abaana baabwe banaaweebwanga omukisa.
han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
27 Muve mu bibi, mukolenga ebirungi, munaabanga balamu emirembe gyonna.
Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;
28 Kubanga Mukama ayagala ab’amazima, n’abeesigwa be taabaabulirenga. Banaalabirirwanga emirembe gyonna; naye ezzadde ly’ababi lirizikirizibwa.
thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
29 Abatuukirivu baligabana ensi ne babeeranga omwo emirembe gyonna.
de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
30 Akamwa k’omutuukirivu koogera bya magezi, n’olulimi lwe lwogera bya mazima.
Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;
31 Amateeka ga Katonda we gali mu mutima gwe, era ebigere bye tebiseerera.
sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
32 Omubi ateega omutuukirivu ng’anoonya okumutta,
Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,
33 naye Mukama taliganya babi kuwangula, wadde okukkiriza abatuukirivu okusingibwa omusango.
men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.
34 Lindirira Mukama n’okugumiikiriza, otambulirenga mu makubo ge; naye alikugulumiza n’akuwa ensi; ababi bwe balisalirwako olikitegeera.
Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
35 Nalaba omuntu omubi era omukambwe ennyo, naye nga buli ky’akola kimugendera bulungi, ng’agimuse ng’omuti ogukulidde mu ttaka eggimu,
Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder
36 naye teyalwawo n’abula, ne mmumagamaga buli wantu, nga talabikako.
men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.
37 Tunuulira omuntu ataliiko kya kunenyezebwa, wekkaanye oyo omulongoofu; obulamu bwe bunajjulanga emirembe.
Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;
38 Naye aboonoonyi bonna balizikirizibwa; ezzadde ly’ababi lirisaanyizibwawo.
men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.
39 Obulokozi bw’abatuukirivu buva eri Mukama; ye ky’ekigo kyabwe ekinywevu gye baddukira mu kiseera eky’emitawaana.
De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;
40 Mukama abayamba n’abalokola; abaggya mu mikono gy’ababi n’abalokola, kubanga gy’ali gye baddukira.
HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.
