Zabbuli 37

1 Zabbuli ya Dawudi. Teweeraliikiriranga olw’abantu ababi, so tokwatirwanga buggya abo abakola ebitasaana.

Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;

2 Kubanga bagenda kuwotoka ng’omuddo, bafiire ddala ng’essubi ekkalu.

thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.

3 Weesigenga Mukama okolenga bulungi, onoobeeranga n’emirembe mu nsi n’ofuna ebirungi.

Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;

4 Sanyukiranga mu Mukama, anaakuwanga omutima gwo bye gwetaaga.

og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

5 By’okola byonna byesigamyenga ku Mukama; mwesigenga, anaakukoleranga ky’oyagala.

Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.

6 Anaayolekanga obutuukirivu bwo ng’omusana, n’obwenkanya bw’ebikolwa byo ne bwakaayakana ng’enjuba ey’omu ttuntu.

Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.

7 Siriikirira awali Mukama, ogumiikirize ng’olindirira ky’anaakola. Tofangayo ng’abalala bafunye ebirungi nga bayita mu kutetenkanya kwabwe okubi.

Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.

8 Tonyiiganga era weewale ekiruyi; teweeraliikiriranga kubanga bivaamu bibi byereere.

Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.

9 Kubanga ababi balisalibwako, naye abeesiga Mukama baligabana ensi.

Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.

10 Wanaayitawo akabanga katono ababi baggweerewo ddala; wadde mulibanoonya temulibalabako.

Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.

11 Naye abateefu baligabana ensi ne beeyagalira mu ddembe eritatendeka.

Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.

12 Ababi basalira abatuukirivu enkwe, ne babalumira obujiji.

Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.

13 Naye Mukama asekerera ababi, kubanga amanyi ng’entuuko zaabwe ziri kumpi.

Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.

14 Ababi basowoddeyo ebitala byabwe ne baleega emitego gy’obusaale, batte abaavu n’abali mu kwetaaga era basaanyeewo abo abatambulira mu kkubo eggolokofu.

De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.

15 Naye ebitala byabwe birifumita mitima gyabwe gyennyini, n’emitego gyabwe egy’obusaale girimenyebwa.

Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.

16 Ebitono omutuukirivu by’alina bisinga obugagga bw’ababi abangi;

Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.

17 kubanga amaanyi g’abakola ebibi galikoma, naye Mukama anaawaniriranga abatuukirivu.

Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.

18 Ennaku z’abataliiko kya kunenyezebwa, zimanyibwa Mukama, era omugabo gwabwe gunaabanga gwa lubeerera.

Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.

19 Mu biseera eby’akabi ebyakatyabaga tebaayongoberenga, ne mu biro eby’enjala banakkusibwanga.

De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.

20 Naye ababi balizikirira; abalabe ba Mukama balifaanana ng’obulungi bwe ttale, era baliggwaawo, baliggwaawo ng’omukka.

Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.

21 Ababi beewola, ne batasasula; naye abatuukirivu basaasira era bagaba bingi.

En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.

22 Abo Mukama b’awa omukisa baligabana ensi, naye abo b’akolimira balizikirizibwa.

Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.

23 Mukama bw’asanyukira ekkubo ly’omuntu, aluŋŋamya entambula ye.

Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.

24 Ne bw’aneesittalanga, taagwenga wansi, kubanga omukono gwa Mukama gumuwanirira.

Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.

25 Nnali muto kati nkaddiye, naye sirabanga batuukirivu nga balekeddwa ttayo, wadde abaana baabwe nga basabiriza ekyokulya.

Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.

26 Bagaba bingi bulijjo, era baazika ku byabwe n’essanyu. Abaana baabwe banaaweebwanga omukisa.

Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.

27 Muve mu bibi, mukolenga ebirungi, munaabanga balamu emirembe gyonna.

Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.

28 Kubanga Mukama ayagala ab’amazima, n’abeesigwa be taabaabulirenga. Banaalabirirwanga emirembe gyonna; naye ezzadde ly’ababi lirizikirizibwa.

Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.

29 Abatuukirivu baligabana ensi ne babeeranga omwo emirembe gyonna.

De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.

30 Akamwa k’omutuukirivu koogera bya magezi, n’olulimi lwe lwogera bya mazima.

En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.

31 Amateeka ga Katonda we gali mu mutima gwe, era ebigere bye tebiseerera.

Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.

32 Omubi ateega omutuukirivu ng’anoonya okumutta,

En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.

33 naye Mukama taliganya babi kuwangula, wadde okukkiriza abatuukirivu okusingibwa omusango.

Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.

34 Lindirira Mukama n’okugumiikiriza, otambulirenga mu makubo ge; naye alikugulumiza n’akuwa ensi; ababi bwe balisalirwako olikitegeera.

Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.

35 Nalaba omuntu omubi era omukambwe ennyo, naye nga buli ky’akola kimugendera bulungi, ng’agimuse ng’omuti ogukulidde mu ttaka eggimu,

Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.

36 naye teyalwawo n’abula, ne mmumagamaga buli wantu, nga talabikako.

Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.

37 Tunuulira omuntu ataliiko kya kunenyezebwa, wekkaanye oyo omulongoofu; obulamu bwe bunajjulanga emirembe.

Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.

38 Naye aboonoonyi bonna balizikirizibwa; ezzadde ly’ababi lirisaanyizibwawo.

Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.

39 Obulokozi bw’abatuukirivu buva eri Mukama; ye ky’ekigo kyabwe ekinywevu gye baddukira mu kiseera eky’emitawaana.

Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.

40 Mukama abayamba n’abalokola; abaggya mu mikono gy’ababi n’abalokola, kubanga gy’ali gye baddukira.

Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.