Zabbuli 34
1 Ya Dawudi. Bwe yeefuula okuba omugu w’eddalu mu maaso ga Abimereki, oluvannyuma eyamugoba, era naye n’amuviira. Nnaagulumizanga Mukama buli kiseera, akamwa kange kanaamutenderezanga bulijjo.
Av David, da han tedde sig som vanvittig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han gikk bort. Jeg vil love Herren til enhver tid, hans pris skal alltid være i min munn.
2 Omwoyo gwange guneenyumiririzanga mu Mukama; ababonyaabonyezebwa bawulire bajaguzenga.
Min sjel skal rose sig av Herren; de saktmodige skal høre det og glede sig.
3 Kale tutendereze Mukama, ffenna tugulumizenga erinnya lye.
Pris Herrens storhet med mig, og la oss sammen ophøie hans navn!
4 Nanoonya Mukama, n’annyanukula; n’ammalamu okutya kwonna.
Jeg søkte Herren, og han svarte mig, og han fridde mig fra alt det som forferdet mig.
5 Abamwesiga banajjulanga essanyu, era tebaaswalenga.
De så op til ham og strålte av glede, og deres åsyn rødmet aldri av skam.
6 Omunaku ono yakoowoola Mukama n’amwanukula, n’amumalako ebyali bimuteganya byonna.
Denne elendige ropte, og Herren hørte, og han frelste ham av alle hans trengsler.
7 Malayika wa Mukama yeebungulula abo abatya Mukama, n’abawonya.
Herrens engel leirer sig rundt omkring dem som frykter ham, og han utfrir dem.
8 Mulegeeko mulabe nga Mukama bw’ali omulungi! Balina omukisa abaddukira gy’ali.
Smak og se at Herren er god! Salig er den mann som tar sin tilflukt til ham.
9 Musseemu Mukama ekitiibwa mmwe abatukuvu be, kubanga abamutya tebaajulenga.
Frykt Herren, I hans hellige! For intet fattes dem som frykter ham.
10 Empologoma zirumwa enjala ne ziggwaamu amaanyi; naye abo abanoonya Mukama, ebirungi tebiibaggwengako.
De unge løver lider nød og hungrer, men dem som søker Herren, fattes ikke noget godt.
11 Mujje wano baana bange, mumpulirize; mbayigirize okutya Mukama.
Kom, barn, hør mig! Jeg vil lære eder Herrens frykt.
12 Oyagala okuwangaala mu bulamu obulungi, okuba mu ssanyu emyaka emingi?
Hvem er den mann som har lyst til liv, som ønsker sig dager til å se lykke?
13 Olulimi lwo lukuumenga luleme okwogera ebitasaana, n’akamwa ko kaleme okwogera eby’obulimba.
Hold din tunge fra ondt og dine leber fra å tale svik!
14 Lekeraawo okukola ebibi, okolenga ebirungi; noonya emirembe era ogigobererenga.
Vik fra ondt og gjør godt, søk fred og jag efter den!
15 Amaaso ga Mukama gatunuulira abo abatuukirivu, n’amatu ge gawulira okukaaba kwabwe.
Herrens øine er vendt til de rettferdige, og hans ører til deres rop.
16 Mukama amaliridde okumalawo abakola ebibi, okubasaanyizaawo ddala n’obutaddayo kujjukirwa ku nsi.
Herrens åsyn er imot dem som gjør ondt, for å utrydde deres ihukommelse av jorden.
17 Abatuukirivu bakoowoola Mukama n’abawulira n’abawonya mu byonna ebiba bibateganya.
Hine roper, og Herren hører, og av alle deres trengsler utfrir han dem.
18 Mukama abeera kumpi n’abalina emitima egimenyese, era alokola abo abalina emyoyo egyennyise.
Herren er nær hos dem som har et sønderbrutt hjerte, og han frelser dem som har en sønderknust ånd.
19 Omuntu omutuukirivu ayinza n’okuba n’ebizibu bingi, naye byonna Mukama abimuyisaamu.
Mange er den rettferdiges ulykker, men Herren utfrir ham av dem alle.
20 Amagumba ge gonna Mukama agakuuma, ne watabaawo na limu limenyeka.
Han tar vare på alle hans ben, ikke ett av dem blir sønderbrutt.
21 Ekibi kiritta abakola ebibi, n’abalabe b’abatuukirivu balibonerezebwa.
Ulykke dreper den ugudelige, og de som hater den rettferdige, dømmes skyldige.
22 Mukama anunula abaweereza be; so tewali n’omu ku abo abaddukira gy’ali alibonerezebwa.
Herren forløser sine tjeneres sjel, og ingen av dem som tar sin tilflukt til ham, dømmes skyldig.
