< Zabbuli 34 >
1 Ya Dawudi. Bwe yeefuula okuba omugu w’eddalu mu maaso ga Abimereki, oluvannyuma eyamugoba, era naye n’amuviira. Nnaagulumizanga Mukama buli kiseera, akamwa kange kanaamutenderezanga bulijjo.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 Omwoyo gwange guneenyumiririzanga mu Mukama; ababonyaabonyezebwa bawulire bajaguzenga.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Kale tutendereze Mukama, ffenna tugulumizenga erinnya lye.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 Nanoonya Mukama, n’annyanukula; n’ammalamu okutya kwonna.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 Abamwesiga banajjulanga essanyu, era tebaaswalenga.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 Omunaku ono yakoowoola Mukama n’amwanukula, n’amumalako ebyali bimuteganya byonna.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 Malayika wa Mukama yeebungulula abo abatya Mukama, n’abawonya.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Mulegeeko mulabe nga Mukama bw’ali omulungi! Balina omukisa abaddukira gy’ali.
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Musseemu Mukama ekitiibwa mmwe abatukuvu be, kubanga abamutya tebaajulenga.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Empologoma zirumwa enjala ne ziggwaamu amaanyi; naye abo abanoonya Mukama, ebirungi tebiibaggwengako.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Mujje wano baana bange, mumpulirize; mbayigirize okutya Mukama.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Oyagala okuwangaala mu bulamu obulungi, okuba mu ssanyu emyaka emingi?
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 Olulimi lwo lukuumenga luleme okwogera ebitasaana, n’akamwa ko kaleme okwogera eby’obulimba.
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 Lekeraawo okukola ebibi, okolenga ebirungi; noonya emirembe era ogigobererenga.
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 Amaaso ga Mukama gatunuulira abo abatuukirivu, n’amatu ge gawulira okukaaba kwabwe.
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 Mukama amaliridde okumalawo abakola ebibi, okubasaanyizaawo ddala n’obutaddayo kujjukirwa ku nsi.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 Abatuukirivu bakoowoola Mukama n’abawulira n’abawonya mu byonna ebiba bibateganya.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 Mukama abeera kumpi n’abalina emitima egimenyese, era alokola abo abalina emyoyo egyennyise.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Omuntu omutuukirivu ayinza n’okuba n’ebizibu bingi, naye byonna Mukama abimuyisaamu.
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 Amagumba ge gonna Mukama agakuuma, ne watabaawo na limu limenyeka.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 Ekibi kiritta abakola ebibi, n’abalabe b’abatuukirivu balibonerezebwa.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 Mukama anunula abaweereza be; so tewali n’omu ku abo abaddukira gy’ali alibonerezebwa.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.