Zabbuli 18
1 Ya Mukulu wa Bayimbi. Zabbuli ya Dawudi gye yayimbira Mukama bwe yamuwonya abalabe be ne Sawulo. Nkwagala Ayi Mukama kubanga ggwe maanyi gange.
Til sangmesteren; av Herrens tjener David, som talte denne sangs ord til Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd. Og han sa: Herre, jeg har dig hjertelig kjær, min styrke!
2 Mukama lwe lwazi lwange, ky’ekigo kyange ekigumu era ye mununuzi wange, ye Katonda wange era lwe lwazi lwange mwe neekweka; ye ngabo yange era ye mulokozi wange ow’amaanyi, era kye kigo kyange ekinywevu.
Herren er min klippe og min festning og min frelser; min Gud er min klippe, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg.
3 Nkoowoola Mukama asaana okutenderezebwa, era amponya eri abalabe bange.
Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.
4 Emiguwa gy’okufa gyanneetooloola; embuyaga ez’okusaanawo zansaanikira.
Dødens rep omspente mig, og fordervelsens strømmer forferdet mig.
Dødsrikets rep omgav mig, dødens snarer overfalt mig. (Sheol h7585)
6 Mu nnaku yange nakoowoola Mukama; ne nkaabirira Katonda wange annyambe. Yawulira eddoboozi lyange ng’ali mu yeekaalu ye; omulanga gwange ne gutuuka mu matu ge.
I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for ham, til hans ører.
7 Emisingi gy’ensi ne gikankana ne giyuuguuma; ensozi ne zinyeenyezebwa ne ziseeseetuka, kubanga yali asunguwadde.
Da rystet og bevet jorden, og fjellenes grunnvoller skalv, og de rystet, for hans vrede var optendt.
8 Omukka ne gunyooka nga guva mu nnyindo ze. Omuliro ne guva mu kamwa ke, ne gukoleeza amanda ne gabuubuuka.
Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
9 Yayabuluza eggulu n’akka wansi; ebire ebikutte nga biri wansi w’ebigere bye.
Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.
10 Yeebagala kerubi n’abuuka, n’aseeyeeyeza ku biwaawaatiro by’empewo.
Og han fór på kjeruber og fløi, og han fór hastig frem på vindens vinger.
11 Yafuula ekizikiza ekyamwetooloolanga okuba enkuufiira ey’ebire ebijjudde amazzi.
Han gjorde mørke til sitt dekke, rundt omkring sig til sitt skjul, mørke vann, tykke skyer.
12 Okumasamasa okwali mu maaso ge ne kuva mu bire bye, n’okumyansa kw’eggulu n’omuzira.
Frem av glansen foran ham fór hans skyer frem, hagl og gloende kull.
13 Mukama yabwatuka ng’asinziira mu ggulu; oyo Ali Waggulu Ennyo yayogera; mu kamwa ke ne muvaamu omuzira n’okumyansa kw’eggulu.
Og Herren tordnet i himmelen, den Høieste lot sin røst høre, hagl og gloende kull.
14 Yalasa obusaale bwe n’asaasaanya abalabe; n’okumyansa okw’eggulu n’abawangula.
Og han utsendte sine piler og spredte dem omkring - lyn i mengde og forvirret dem.
15 Ebiwonvu eby’omu nnyanja ne bibikkulwa n’emisingi gy’ensi ne gyeyerula olw’okunenya kwo Ayi Mukama n’olw’okubwatuka kw’omukka ogw’omu nnyindo zo.
Da kom vannenes strømmer til syne, og jordens grunnvoller blev avdekket ved din trusel, Herre, for din neses åndepust.
16 Mukama yagolola omukono gwe ng’ali waggulu, n’ankwata n’annyinyulula mu mazzi amangi.
Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.
17 Yamponya abalabe bange ab’amaanyi, abankyawa, abo abaali bansinza amaanyi.
Han fridde mig ut fra min sterke fiende og fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.
18 Bannumba nga ndi mu buzibu, naye Mukama n’annyamba.
De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.
19 N’antwala mu kifo ekigazi n’amponya, kubanga yansanyukira nnyo.
Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.
20 Mukama ankoledde ng’obutuukirivu bwange bwe buli, ansasudde ng’ebikolwa byange ebirungi bwe biri.
Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.
21 Kubanga ntambulidde mu makubo ga Mukama, ne sikola kibi eri Katonda wange.
For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud.
22 Ddala ddala amateeka ga Mukama gonna ngagondedde, era ne siva ku biragiro bye.
For alle hans lover hadde jeg for øie, og hans bud lot jeg ikke vike fra mig.
23 Sisobyanga mu maaso ge era nneekuuma obutayonoona.
Og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.
24 Noolwekyo, Mukama ansasudde ng’obutuukirivu bwange bwe buli, era ng’ebikolwa byange ebirungi bwe biri by’alaba.
Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter mine henders renhet for hans øine.
25 Eri omwesigwa weeraga ng’oli mwesigwa, n’eri atalina musango weeraga nga tolina musango.
Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise mann viser du dig rettvis,
26 Eri abalongoofu weeraga ng’oli mulongoofu, n’eri abakyamu weeraga ng’obasinza amagezi.
mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.
27 Owonya abawombeefu, naye abeegulumiza obakkakkanya.
For du frelser elendige folk, og du fornedrer høie øine.
28 Okoleezezza ettaala yange; Ayi Mukama Katonda wange, ekizikiza kyange okimulisizza.
For du lar min lampe skinne; Herren min Gud opklarer mitt mørke.
29 Bwe mbeera naawe nsobola okulumba abalabe bange; nga ndi ne Katonda wange nsobola okuwalampa bbugwe.
For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, og ved min Gud springer jeg over murer.
30 Katonda byonna by’akola bigolokofu; Mukama ky’asuubiza akituukiriza; era bwe buddukiro bw’abo bonna abamwekwekamu.
Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.
31 Kale, ani Katonda, wabula Mukama? Era ani Lwazi, wabula Katonda waffe?
For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe, uten vår Gud?
32 Oyo ye Katonda ampa amaanyi era aluŋŋamya ekkubo lyange.
Den Gud som omgjorder mig med kraft og gjør min vei fri for støt,
33 Ebigere byange abinyweza ng’eby’empeewo, n’ansobozesa okuyimirira ku ntikko z’ensozi.
som gir mig føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider,
34 Anjigiriza okulwana entalo, ne nsobola n’okuleega omutego ogw’obusaale ogw’ekikomo.
som oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.
35 Ompadde obulokozi bwo okuba engabo yange; era ompaniridde n’omukono gwo ogwa ddyo; weetoowazizza n’ongulumiza.
Og du gir mig din frelse til skjold, og din høire hånd støtter mig, og din mildhet gjør mig stor.
36 Ongaziyirizza ekkubo ebigere byange we biyita, obukongovvule bwange ne butanuuka.
Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.
37 Nagoba abalabe bange embiro, ne mbakwata ne sidda mabega okutuusa nga mbazikirizza.
Jeg forfølger mine fiender og når dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.
38 Nababetenta ne batasobola na kugolokoka, ne mbalinnyako ebigere byange.
Jeg knuser dem, så de ikke makter å reise sig; de faller under mine føtter.
39 Ompadde amaanyi ag’okulwana; abalabe bange ne banvuunamira.
Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.
40 Okyusizza abalabe bange ne bankuba amabega ne badduka, ne ndyoka nsanyaawo abo bonna abankyawa.
Og mine fiender lar du vende mig ryggen, og mine avindsmenn utrydder jeg.
41 Baalaajana naye tewaali yabawonya; ne bakaabirira Mukama, naye n’atabaddamu.
De roper, men der er ingen frelser - til Herren, men han svarer dem ikke.
42 Ne mbamerengula ng’enfuufu empewo gy’efuumuula; ne mbasammula eri ng’ebisooto by’omu luguudo.
Og jeg knuser dem som støv for vinden, jeg tømmer dem ut som søle på gatene.
43 Omponyezza obulumbaganyi bw’abantu; n’onfuula omufuzi w’amawanga. Abantu be nnali simanyi ne bafuuka abaweereza bange.
Du redder mig fra folkekamper, du setter mig til hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenmer, tjener mig.
44 Olumpulira ne baŋŋondera, bannamawanga ne bajugumira mu maaso gange.
Bare de hører om mig, blir de mig lydige; fremmede kryper for mig.
45 Bannamawanga baggwaamu omutima ne bava mu bigo byabwe nga bakankana.
Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.
46 Mukama mulamu! Atenderezebwe, Olwazi lwange; era agulumizibwe Katonda w’obulokozi bwange.
Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses Gud,
47 Ye Katonda, asasula ku lwange abankola obubi era akakkanya amawanga ne ngafuga. Amponyeza abalabe bange.
den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,
48 Ayi Mukama, ongulumizizza okusinga abalabe bange, n’onkuuma abakambwe ne batankwatako.
som frir mig ut fra mine fiender; ja, over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.
49 Noolwekyo, Ayi Mukama, nnaakutenderezanga mu mawanga, era nnaayimbanga nga ntendereza erinnya lyo.
Derfor vil jeg prise dig iblandt hedningene, Herre, og lovsynge ditt navn.
50 Awa kabaka obuwanguzi obw’amaanyi, amulaga ebyekisa emirembe gyonna oyo gwe yafukako amafuta, eri Dawudi n’eri ezzadde lye.
Han gjør frelsen stor for sin konge, han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.
