Zabbuli 18
1 Ya Mukulu wa Bayimbi. Zabbuli ya Dawudi gye yayimbira Mukama bwe yamuwonya abalabe be ne Sawulo. Nkwagala Ayi Mukama kubanga ggwe maanyi gange.
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Mukama lwe lwazi lwange, ky’ekigo kyange ekigumu era ye mununuzi wange, ye Katonda wange era lwe lwazi lwange mwe neekweka; ye ngabo yange era ye mulokozi wange ow’amaanyi, era kye kigo kyange ekinywevu.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Nkoowoola Mukama asaana okutenderezebwa, era amponya eri abalabe bange.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Emiguwa gy’okufa gyanneetooloola; embuyaga ez’okusaanawo zansaanikira.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 Mu nnaku yange nakoowoola Mukama; ne nkaabirira Katonda wange annyambe. Yawulira eddoboozi lyange ng’ali mu yeekaalu ye; omulanga gwange ne gutuuka mu matu ge.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 Emisingi gy’ensi ne gikankana ne giyuuguuma; ensozi ne zinyeenyezebwa ne ziseeseetuka, kubanga yali asunguwadde.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Omukka ne gunyooka nga guva mu nnyindo ze. Omuliro ne guva mu kamwa ke, ne gukoleeza amanda ne gabuubuuka.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 Yayabuluza eggulu n’akka wansi; ebire ebikutte nga biri wansi w’ebigere bye.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Yeebagala kerubi n’abuuka, n’aseeyeeyeza ku biwaawaatiro by’empewo.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Yafuula ekizikiza ekyamwetooloolanga okuba enkuufiira ey’ebire ebijjudde amazzi.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 Okumasamasa okwali mu maaso ge ne kuva mu bire bye, n’okumyansa kw’eggulu n’omuzira.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Mukama yabwatuka ng’asinziira mu ggulu; oyo Ali Waggulu Ennyo yayogera; mu kamwa ke ne muvaamu omuzira n’okumyansa kw’eggulu.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 Yalasa obusaale bwe n’asaasaanya abalabe; n’okumyansa okw’eggulu n’abawangula.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Ebiwonvu eby’omu nnyanja ne bibikkulwa n’emisingi gy’ensi ne gyeyerula olw’okunenya kwo Ayi Mukama n’olw’okubwatuka kw’omukka ogw’omu nnyindo zo.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 Mukama yagolola omukono gwe ng’ali waggulu, n’ankwata n’annyinyulula mu mazzi amangi.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Yamponya abalabe bange ab’amaanyi, abankyawa, abo abaali bansinza amaanyi.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Bannumba nga ndi mu buzibu, naye Mukama n’annyamba.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 N’antwala mu kifo ekigazi n’amponya, kubanga yansanyukira nnyo.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Mukama ankoledde ng’obutuukirivu bwange bwe buli, ansasudde ng’ebikolwa byange ebirungi bwe biri.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Kubanga ntambulidde mu makubo ga Mukama, ne sikola kibi eri Katonda wange.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Ddala ddala amateeka ga Mukama gonna ngagondedde, era ne siva ku biragiro bye.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 Sisobyanga mu maaso ge era nneekuuma obutayonoona.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Noolwekyo, Mukama ansasudde ng’obutuukirivu bwange bwe buli, era ng’ebikolwa byange ebirungi bwe biri by’alaba.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Eri omwesigwa weeraga ng’oli mwesigwa, n’eri atalina musango weeraga nga tolina musango.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 Eri abalongoofu weeraga ng’oli mulongoofu, n’eri abakyamu weeraga ng’obasinza amagezi.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 Owonya abawombeefu, naye abeegulumiza obakkakkanya.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Okoleezezza ettaala yange; Ayi Mukama Katonda wange, ekizikiza kyange okimulisizza.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Bwe mbeera naawe nsobola okulumba abalabe bange; nga ndi ne Katonda wange nsobola okuwalampa bbugwe.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Katonda byonna by’akola bigolokofu; Mukama ky’asuubiza akituukiriza; era bwe buddukiro bw’abo bonna abamwekwekamu.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Kale, ani Katonda, wabula Mukama? Era ani Lwazi, wabula Katonda waffe?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Oyo ye Katonda ampa amaanyi era aluŋŋamya ekkubo lyange.
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 Ebigere byange abinyweza ng’eby’empeewo, n’ansobozesa okuyimirira ku ntikko z’ensozi.
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 Anjigiriza okulwana entalo, ne nsobola n’okuleega omutego ogw’obusaale ogw’ekikomo.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Ompadde obulokozi bwo okuba engabo yange; era ompaniridde n’omukono gwo ogwa ddyo; weetoowazizza n’ongulumiza.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Ongaziyirizza ekkubo ebigere byange we biyita, obukongovvule bwange ne butanuuka.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Nagoba abalabe bange embiro, ne mbakwata ne sidda mabega okutuusa nga mbazikirizza.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Nababetenta ne batasobola na kugolokoka, ne mbalinnyako ebigere byange.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Ompadde amaanyi ag’okulwana; abalabe bange ne banvuunamira.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Okyusizza abalabe bange ne bankuba amabega ne badduka, ne ndyoka nsanyaawo abo bonna abankyawa.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 Baalaajana naye tewaali yabawonya; ne bakaabirira Mukama, naye n’atabaddamu.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Ne mbamerengula ng’enfuufu empewo gy’efuumuula; ne mbasammula eri ng’ebisooto by’omu luguudo.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Omponyezza obulumbaganyi bw’abantu; n’onfuula omufuzi w’amawanga. Abantu be nnali simanyi ne bafuuka abaweereza bange.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Olumpulira ne baŋŋondera, bannamawanga ne bajugumira mu maaso gange.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Bannamawanga baggwaamu omutima ne bava mu bigo byabwe nga bakankana.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Mukama mulamu! Atenderezebwe, Olwazi lwange; era agulumizibwe Katonda w’obulokozi bwange.
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 Ye Katonda, asasula ku lwange abankola obubi era akakkanya amawanga ne ngafuga. Amponyeza abalabe bange.
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 Ayi Mukama, ongulumizizza okusinga abalabe bange, n’onkuuma abakambwe ne batankwatako.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Noolwekyo, Ayi Mukama, nnaakutenderezanga mu mawanga, era nnaayimbanga nga ntendereza erinnya lyo.
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 Awa kabaka obuwanguzi obw’amaanyi, amulaga ebyekisa emirembe gyonna oyo gwe yafukako amafuta, eri Dawudi n’eri ezzadde lye.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
