< Zabbuli 148 >

1 Mutendereze Mukama! Mumutendereze nga musinziira mu ggulu, mumutenderereze mu bifo ebiri waggulu.
Halleluja! Pris HERREN i Himlen, pris ham i det høje!
2 Mumutendereze mmwe mwenna bamalayika be, mumutendereze mmwe mwenna eggye lye ery’omu ggulu.
Pris ham, alle hans Engle, pris ham, alle hans Hærskarer,
3 Mmwe enjuba n’omwezi mutendereze Mukama, nammwe mwenna emmunyeenye ezaaka mumutendereze.
pris ham, Sol og Maane, pris ham, hver lysende Stjerne,
4 Tendereza Mukama ggwe eggulu eriri waggulu ennyo, naawe amazzi agali waggulu w’eggulu.
pris ham, Himlenes Himle og Vandene over Himlene!
5 Leka byonna bitendereze erinnya lya Mukama! Kubanga ye yalagira, ne bitondebwa.
De skal prise HERRENS Navn, thi han bød, og de blev skabt;
6 Yabinywereza ddala mu bifo byabyo ennaku zonna, n’ateekawo etteeka eritaliggwaawo.
han gav dem deres Plads for evigt, han gav en Lov, som de ej overtræder!
7 Mumutendereze nga musinziira ku nsi, mmwe balukwata n’ebifo byonna eby’omu buziba bw’ennyanja,
Lad Pris stige op til HERREN fra Jorden, I Havdyr og alle Dyb,
8 mmwe okumyansa, n’omuzira ogw’amakerenda, n’omuzira ogukutte era n’olufu, naawe kikuŋŋunta, mugondere ekiragiro kye,
Ild og Hagl, Sne og Røg, Storm, som gør, hvad han siger,
9 mmwe agasozi n’obusozi, emiti egy’ebibala n’emivule;
I Bjerge og alle Høje, Frugttræer og alle Cedre,
10 ensolo ez’omu nsiko era n’ente zonna, ebyewalula n’ebinyonyi ebibuuka,
I vilde Dyr og alt Kvæg, Krybdyr og vingede Fugle,
11 bakabaka b’ensi n’amawanga gonna, abalangira n’abafuzi bonna ab’ensi,
I Jordens Konger og alle Folkeslag, Fyrster og alle Jordens Dommere,
12 abavubuka abalenzi n’abawala; abantu abakulu n’abaana abato.
Ynglinge sammen med Jomfruer, gamle sammen med unge!
13 Bitendereze erinnya lya Mukama, kubanga erinnya lye lyokka lye ligulumizibwa; ekitiibwa kye kisinga byonna eby’omu nsi n’eby’omu ggulu.
De skal prise HERRENS Navn, thi ophøjet er hans Navn alene, hans Højhed omspænder Jord og Himmel.
14 Abantu be abawadde amaanyi, era agulumizizza abatukuvu be, be bantu be Isirayiri abakolagana naye. Mutendereze Mukama.
Han løfter et Horn for sit Folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels Børn, det Folk, der staar ham nær. Halleluja!

< Zabbuli 148 >