Zabbuli 147

1 Mutendereze Mukama! Kubanga kirungi okutenderezanga Katonda waffe; kubanga ajjudde ekisa, n’oluyimba olw’okumutenderezanga lumusaanira.

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

2 Mukama azimba Yerusaalemi; era akuŋŋaanya Abayisirayiri abaali mu buwaŋŋanguse.

Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

3 Azzaamu amaanyi abo abalina emitima egimenyese, era ajjanjaba ebiwundu byabwe.

han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

4 Mukama ategeka omuwendo gw’emmunyeenye; era buli emu n’agituuma erinnya.

han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

5 Mukama waffe mukulu era wa kitiibwa; amaanyi g’obuyinza bwe tegatendeka, n’okutegeera kwe tekuliiko kkomo.

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

6 Mukama awanirira abawombeefu, naye abakola ebibi abasuulira ddala wansi.

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

7 Muyimbire Mukama ennyimba ez’okumwebaza; mumukubire entongooli ezivuga obulungi.

Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

8 Mukama abikka eggulu n’ebire, ensi agitonnyeseza enkuba, n’ameza omuddo ne gukula ku nsozi.

Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

9 Ente aziwa emmere, ne bannamuŋŋoona abato abakaaba abaliisa.

Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

10 Essanyu lya Mukama teriri mu maanyi ga mbalaasi, wadde mu magulu g’omuntu,

hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

11 wabula Mukama asanyukira abo abamussaamu ekitiibwa, era abalina essuubi mu kwagala kwe okutaggwaawo.

HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

12 Tendereza Mukama ggwe Yerusaalemi, tendereza Katonda wo ggwe Sayuuni,

Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

13 kubanga ebisiba enzigi zo, ye abinyweza, n’abantu bo abasulamu n’abawa omukisa.

Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

14 Aleeta emirembe ku nsalo zo; n’akukkusa eŋŋaano esinga obulungi.

dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

15 Aweereza ekiragiro kye ku nsi; ekigambo kye ne kibuna mangu.

han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

16 Ayaliira omuzira ku ttaka ne gutukula ng’ebyoya by’endiga enjeru, n’omusulo ogukutte n’agusaasaanya ng’evvu.

han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

17 Omuzira agukanyuga ng’obuyinjayinja; bw’aleeta obutiti ani ayinza okubusobola?

som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

18 Mukama aweereza ekigambo kye, omuzira ne gusaanuuka; n’akunsa empewo, amazzi ne gakulukuta.

han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

19 Yategeeza Yakobo ekigambo kye; Isirayiri n’amanya amateeka ga Mukama n’ebiragiro bye.

Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

20 Tewali ggwanga na limu lye yali akolaganye nalyo bw’atyo; amawanga amalala tegamanyi mateeka ge. Mutendereze Mukama!

Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!