< Zabbuli 147 >

1 Mutendereze Mukama! Kubanga kirungi okutenderezanga Katonda waffe; kubanga ajjudde ekisa, n’oluyimba olw’okumutenderezanga lumusaanira.
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 Mukama azimba Yerusaalemi; era akuŋŋaanya Abayisirayiri abaali mu buwaŋŋanguse.
Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
3 Azzaamu amaanyi abo abalina emitima egimenyese, era ajjanjaba ebiwundu byabwe.
Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
4 Mukama ategeka omuwendo gw’emmunyeenye; era buli emu n’agituuma erinnya.
Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
5 Mukama waffe mukulu era wa kitiibwa; amaanyi g’obuyinza bwe tegatendeka, n’okutegeera kwe tekuliiko kkomo.
Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
6 Mukama awanirira abawombeefu, naye abakola ebibi abasuulira ddala wansi.
Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
7 Muyimbire Mukama ennyimba ez’okumwebaza; mumukubire entongooli ezivuga obulungi.
Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
8 Mukama abikka eggulu n’ebire, ensi agitonnyeseza enkuba, n’ameza omuddo ne gukula ku nsozi.
ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
9 Ente aziwa emmere, ne bannamuŋŋoona abato abakaaba abaliisa.
ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
10 Essanyu lya Mukama teriri mu maanyi ga mbalaasi, wadde mu magulu g’omuntu,
Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
11 wabula Mukama asanyukira abo abamussaamu ekitiibwa, era abalina essuubi mu kwagala kwe okutaggwaawo.
Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
12 Tendereza Mukama ggwe Yerusaalemi, tendereza Katonda wo ggwe Sayuuni,
O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
13 kubanga ebisiba enzigi zo, ye abinyweza, n’abantu bo abasulamu n’abawa omukisa.
Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
14 Aleeta emirembe ku nsalo zo; n’akukkusa eŋŋaano esinga obulungi.
Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
15 Aweereza ekiragiro kye ku nsi; ekigambo kye ne kibuna mangu.
Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
16 Ayaliira omuzira ku ttaka ne gutukula ng’ebyoya by’endiga enjeru, n’omusulo ogukutte n’agusaasaanya ng’evvu.
Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
17 Omuzira agukanyuga ng’obuyinjayinja; bw’aleeta obutiti ani ayinza okubusobola?
Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
18 Mukama aweereza ekigambo kye, omuzira ne gusaanuuka; n’akunsa empewo, amazzi ne gakulukuta.
Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
19 Yategeeza Yakobo ekigambo kye; Isirayiri n’amanya amateeka ga Mukama n’ebiragiro bye.
Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
20 Tewali ggwanga na limu lye yali akolaganye nalyo bw’atyo; amawanga amalala tegamanyi mateeka ge. Mutendereze Mukama!
Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!

< Zabbuli 147 >