< Zabbuli 129 >
1 Oluyimba nga balinnya amadaala. Isirayiri ayogere nti, “Bambonyaabonyezza nnyo okuva mu buvubuka bwange.”
De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
2 Ddala bambonyaabonyezza nnyo okuva mu buvubuka bwange; naye tebampangudde.
de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
3 Newaakubadde ng’omugongo gwange gujjudde enkovu olw’embooko ze bankubye era ne gulabika nga kwe bayisizza ekyuma ekirima,
Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
4 kyokka Mukama mutuukirivu; amenyeemenye enjegere z’abakola ebibi.
Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
5 Abo bonna abakyawa Sayuuni bagobebwe era bazzibweyo emabega nga baswadde.
De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
6 Babeere ng’omuddo ogumera waggulu ku nnyumba, oguwotoka nga tegunnakula.
De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
7 Omukunguzi tagufaako, n’oyo asiba ebinywa agunyooma.
af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
8 Wadde abayitawo baleme kwogera nti, “Omukisa gwa Mukama gube ku mmwe. Tubasabidde omukisa mu linnya lya Mukama.”
Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.