Zabbuli 120

1 Oluyimba nga balinnya amadaala. Nkoowoola Mukama nga ndi mu nnaku, era n’annyanukula.

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 Omponye, Ayi Mukama, emimwa egy’obulimba, n’olulimi olw’obukuusa.

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Onooweebwa ki, era onookolebwa otya, ggwe olulimi olukuusa?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 Onoofumitibwa n’obusaale obwogi obw’omulwanyi omuzira, n’oyokerwa ku manda ag’omuti entaseesa.

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Ndabye ennaku, kubanga mbeera mu Meseki; nsula mu weema za Kedali!

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Ndudde nnyo mu bantu abakyawa eddembe.

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Nze njagala mirembe, naye bwe njogera bo baagala ntalo.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.