Zabbuli 12

1 Ya Mukulu wa Bayimbi. Zabbuli ya Dawudi. Tuyambe, Ayi Mukama, kubanga tewakyali n’omu amanyi Katonda; abantu abeesigwa bonna baweddewo.

(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

2 Buli muntu alimba munne; akamwa kaabwe akawaana koogera bya bulimba.

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

3 Mukama, osirise akamwa k’abo bonna abeewaanawaana, na buli lulimi olwenyumiriza;

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

4 nga boogera nti, “Tujja kuwangula n’olulimi lwaffe, era tufune byonna bye twetaaga n’akamwa kaffe, kubanga ani alitukuba ku mukono.”

dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

5 Mukama ayogera nti, “Olw’okujoogebwa kw’abanafu, n’olw’okusinda kw’abali mu bwetaavu, nnaasituka kaakano ne nnwanirira abo abalumbibwa.”

"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

6 Ebigambo bya Mukama bya bwesigwa era bya mazima. Bigeraageranyizibwa n’effeeza erongoosebbwa obulungi emirundi musanvu mu kyoto eky’ebbumba.

HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

7 Ayi Mukama, tukwesiga ng’onootukuumanga, n’otuwonya abantu abali ng’abo emirembe gyonna.

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

8 Ababi beeyisaayisa nga bagulumiza ebitaliimu nsa.

De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.