Zabbuli 116
1 Mukama mmwagala, kubanga awulidde eddoboozi lyange n’okwegayirira kwange.
Jeg elsker Herren, for han hører min røst, mine inderlige bønner.
2 Kubanga ateze okutu kwe gye ndi, kyennaavanga mmukoowoola ebbanga lyonna lye ndimala nga nkyali mulamu.
For han har bøiet sitt øre til mig, og alle mine dager vil jeg påkalle ham.
3 Emiguwa gy’okufa gyansiba, n’okulumwa okw’emagombe kwankwata; ne nzijula ennaku nnyingi n’okutya. (Sheol h7585)
Dødens rep hadde omspent mig, og dødsrikets angster hadde funnet mig; nød og sorg fant jeg. (Sheol h7585)
4 Ne ndyoka nkoowoola erinnya lya Mukama nti, “Ayi Mukama, ndokola.”
Men jeg påkalte Herrens navn: Akk Herre, frels min sjel!
5 Mukama wa kisa, era mutuukirivu; Katonda waffe ajjudde okusaasira.
Herren er nådig og rettferdig, og vår Gud er barmhjertig.
6 Mukama alabirira abantu abaabulijjo; bwe nnali mu buzibu obunene, n’andokola.
Herren verner de enfoldige; jeg var elendig, og han frelste mig.
7 Wummula ggwe emmeeme yange, kubanga Mukama abadde mulungi gy’oli.
Kom igjen, min sjel, til din ro! For Herren har gjort vel imot dig.
8 Kubanga ggwe, Ayi Mukama, owonyezza omwoyo gwange okufa, n’amaaso gange ogawonyezza okukaaba; n’ebigere byange n’obiwonya okwesittala,
For du fridde min sjel fra døden, mitt øie fra gråt, min fot fra fall.
9 ndyoke ntambulirenga mu maaso ga Mukama mu nsi ey’abalamu.
Jeg skal vandre for Herrens åsyn i de levendes land.
10 Nakkiriza kyennava njogera nti, “Numizibbwa nnyo.”
Jeg trodde, for jeg talte; jeg var såre plaget.
11 Ne njogera nga nterebuse nti, “Abantu bonna baliraba.”
Jeg sa i min angst: Hvert menneske er en løgner.
12 Mukama ndimusasula ntya olw’ebirungi bye ebingi bwe bityo by’ankoledde?
Hvormed skal jeg gjengjelde Herren alle hans velgjerninger imot mig?
13 Nditoola ekikompe eky’obulokozi, ne nkoowoola erinnya lya Mukama.
Jeg vil løfte frelsens beger og påkalle Herrens navn.
14 Ndituukiriza obweyamo bwange eri Mukama, mu maaso g’abantu be bonna.
Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine.
15 Okufa kw’abatukuvu ba Mukama kwa muwendo nnyo eri Mukama.
Kostelig i Herrens øine er hans frommes død.
16 Ayi Mukama, onsumuluddeko ebyansiba n’onfuula wa ddembe, nange nnaakuweerezanga ennaku zonna.
Akk Herre! Jeg er jo din tjener, jeg er din tjener, din tjenerinnes sønn; du har løst mine bånd.
17 Ndiwaayo ekiweebwayo eky’okwebaza, ne nkoowoola erinnya lya Mukama.
Dig vil jeg ofre takkoffer, og Herrens navn vil jeg påkalle.
18 Ndituukiriza obweyamo bwange eri Mukama, mu maaso g’abantu be bonna,
Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine,
19 mu mpya z’ennyumba ya Mukama; wakati wo, ggwe Yerusaalemi. Mutendereze Mukama.
i forgårdene til Herrens hus, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
