Zabbuli 115
1 Si ffe, Ayi Mukama, si ffe. Wabula erinnya lyo lye ligwana okuweebwanga ekitiibwa, olw’okwagala kwo n’olw’obwesigwa bwo.
Ikke oss, Herre, ikke oss, men ditt navn gi du ære for din miskunnhets, for din trofasthets skyld!
2 Lwaki amawanga gabuuza nti, “Katonda waabwe ali ludda wa?”
Hvorfor skal hedningene si: Hvor er nu deres Gud?
3 Katonda waffe ali mu ggulu; akola buli ky’ayagala.
Vår Gud er jo i himmelen; han gjør alt det han vil.
4 Bakatonda baabwe bakole mu ffeeza ne zaabu, ebikolebwa n’emikono gy’abantu.
Deres avguder er sølv og gull, et verk av menneskehender.
5 Birina emimwa, naye tebyogera; birina amaaso, naye tebiraba.
De har munn, men taler ikke; de har øine, men ser ikke;
6 Birina amatu, naye tebiwulira; birina ennyindo, naye tebiwunyiriza.
de har ører, men hører ikke; de har nese, men lukter ikke.
7 Birina engalo, naye tebikwata; birina ebigere, naye tebitambula; ne mu bulago bwabyo temuvaamu ddoboozi n’akamu,
Deres hender føler ikke, deres føtter går ikke; de gir ingen lyd med sin strupe.
8 abakozi ababikola, n’abo bonna ababyesiga balibifaanana.
Som de selv er, blir de som gjør dem, hver den som setter sin lit til dem.
9 Mmwe ennyumba ya Isirayiri mwesigenga Mukama, ye mubeezi wammwe era ye ngabo yammwe.
Israel, sett din lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
10 Mmwe ennyumba ya Alooni mwesigenga Mukama, ye mubeezi wammwe era ye ngabo yammwe.
Arons hus, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
11 Mmwe abamutya, mwesigenga Mukama, ye mubeezi wammwe, era ye ngabo yammwe.
I som frykter Herren, sett eders lit til Herren! Han er deres hjelp og deres skjold.
12 Mukama anaatujjukiranga, era anaatuwanga omukisa. Ab’ennyumba ya Isirayiri anaabawanga omukisa; ab’omu nnyumba ya Alooni anaabawanga omukisa;
Herren kom oss i hu; han skal velsigne, han skal velsigne Israels hus, han skal velsigne Arons hus,
13 n’abo abamutya, ab’ekitiibwa n’abatali ba kitiibwa, Mukama anaabawanga omukisa.
han skal velsigne dem som frykter Herren, de små med de store.
14 Mukama abaaze mweyongere nnyo obungi, mmwe n’abaana bammwe.
Herren la eder vokse i tall, eder og eders barn!
15 Mukama, eyakola eggulu n’ensi, abawe omukisa.
Velsignet være I av Herren, himmelens og jordens skaper!
16 Eggulu ery’oku ntikko lya Mukama, naye ensi yagiwa abantu bonna.
Himmelen er Herrens himmel, men jorden har han gitt menneskenes barn.
17 Abafu tebatendereza Mukama, wadde abo abaserengeta emagombe.
De døde lover ikke Herren, ingen av dem som farer ned i dødsrikets stillhet;
18 Naye ffe tunaatenderezanga Mukama, okuva leero n’okutuusa emirembe gyonna. Mutendereze Mukama!
men vi skal love Herren fra nu av og inntil evig tid. Halleluja!
