Zabbuli 115
1 Si ffe, Ayi Mukama, si ffe. Wabula erinnya lyo lye ligwana okuweebwanga ekitiibwa, olw’okwagala kwo n’olw’obwesigwa bwo.
Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
2 Lwaki amawanga gabuuza nti, “Katonda waabwe ali ludda wa?”
Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
3 Katonda waffe ali mu ggulu; akola buli ky’ayagala.
Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
4 Bakatonda baabwe bakole mu ffeeza ne zaabu, ebikolebwa n’emikono gy’abantu.
Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
5 Birina emimwa, naye tebyogera; birina amaaso, naye tebiraba.
De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
6 Birina amatu, naye tebiwulira; birina ennyindo, naye tebiwunyiriza.
De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
7 Birina engalo, naye tebikwata; birina ebigere, naye tebitambula; ne mu bulago bwabyo temuvaamu ddoboozi n’akamu,
De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
8 abakozi ababikola, n’abo bonna ababyesiga balibifaanana.
Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
9 Mmwe ennyumba ya Isirayiri mwesigenga Mukama, ye mubeezi wammwe era ye ngabo yammwe.
Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
10 Mmwe ennyumba ya Alooni mwesigenga Mukama, ye mubeezi wammwe era ye ngabo yammwe.
Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
11 Mmwe abamutya, mwesigenga Mukama, ye mubeezi wammwe, era ye ngabo yammwe.
I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
12 Mukama anaatujjukiranga, era anaatuwanga omukisa. Ab’ennyumba ya Isirayiri anaabawanga omukisa; ab’omu nnyumba ya Alooni anaabawanga omukisa;
Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
13 n’abo abamutya, ab’ekitiibwa n’abatali ba kitiibwa, Mukama anaabawanga omukisa.
Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
14 Mukama abaaze mweyongere nnyo obungi, mmwe n’abaana bammwe.
Herren formere eder, eder og eders Børn!
15 Mukama, eyakola eggulu n’ensi, abawe omukisa.
Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
16 Eggulu ery’oku ntikko lya Mukama, naye ensi yagiwa abantu bonna.
Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
17 Abafu tebatendereza Mukama, wadde abo abaserengeta emagombe.
De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
18 Naye ffe tunaatenderezanga Mukama, okuva leero n’okutuusa emirembe gyonna. Mutendereze Mukama!
Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!
