< Zabbuli 113 >
1 Mutendereze Mukama! Mumutendereze, mmwe abaweereza be, mutendereze erinnya lya Mukama.
Alleluja! Des Herren Knechte, preist, lobpreist des Herren Namen!
2 Erinnya lya Mukama litenderezebwe okuva leero n’okutuusa emirembe gyonna.
Des Herren Name sei gepriesen von nun an bis in Ewigkeit!
3 Enjuba weeviirayo okutuusa bw’egwa, erinnya lya Mukama litenderezebwenga.
Vom Sonnenaufgang bis zum Niedergang sei hochgelobt des Herrn Name!
4 Mukama agulumizibwa okusinga amawanga gonna, era n’ekitiibwa kye kisinga eggulu.
Der Herr sei über alle Heiden hoch erhaben! Bis in den Himmel reiche seine Ehrung!
5 Ani afaanana nga Mukama Katonda waffe, atuula ku ntebe ye ey’obwakabaka eri waggulu ennyo,
Wer gleicht dem Herrn, unserm Gott, der in der Höhe thront,
6 ne yeetoowaza okutunuulira eggulu n’ensi?
der tief herniederblickt, im Himmel dort, hier auf die Erde?
7 Abaavu abayimusa n’abaggya mu nfuufu; n’abali mu kwetaaga n’abasitula ng’abaggya mu vvu,
Aus Staub zieht er den Niedrigen empor und hebt den Dürftigen aus dem Kot
8 n’abatuuza wamu n’abalangira, awamu n’abalangira abo abafuga abantu be.
und setzt ihn neben Fürsten, zu seines Volkes Fürsten.
9 Omukazi omugumba amuwa abaana, n’abeera mu maka ge n’ezzadde lye ng’ajjudde essanyu. Mutendereze Mukama!
Er läßt die Frau, die nie gebar, im Hause bleiben, als Kindermutter hochwillkommen.