Zabbuli 107
1 Mwebaze Mukama, kubanga mulungi; okwagala kwe kubeerera emirembe gyonna.
Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 Kale abanunule ba Mukama boogere bwe batyo; abo be yanunula mu mikono gy’abalabe;
Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
3 abo be yakuŋŋaanya mu mawanga; okuva Ebugwanjuba n’Ebuvanjuba, n’okuva obukiikakkono ne mu bukiikaddyo.
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
4 Abamu baataataaganira mu malungu nga babuliddwa ekkubo eribatwala ku kibuga gye banaabeeranga.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
5 Baalumwa ennyonta n’enjala, obulamu bwabwe ne butandika okusereba.
de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
6 Bwe batyo ne bakaabira Mukama nga bali mu kabi; n’abawonya mu kweraliikirira kwabwe.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
7 Yabakulembera butereevu n’abatuusa mu kibuga mwe baabeera.
og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
8 Kale singa beebazanga Mukama olw’okwagala kwe okutaggwaawo, n’olw’eby’ekitalo by’akolera abaana b’abantu!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
9 Kubanga abalina ennyonta abanywesa, n’abayala abakkusa ebirungi.
Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
10 Abamu baatuulanga mu kizikiza ne mu kisiikirize eky’okufa; abasibiddwa mu byuma era abali mu nnaku ennyingi;
De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
11 kubanga baajeemera ekigambo kya Katonda, ne banyoomoola amagezi g’oyo Ali Waggulu Ennyo.
fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
12 Baakozesebwa emirimu egy’amaanyi, emitima gyabwe ne gijjula obuyinike; baagwanga wansi, naye nga tebalina abasitulawo.
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
13 Bwe batyo ne bakaabirira Mukama nga bali mu bizibu byabwe, era n’abawonya;
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
14 n’abaggya mu kizikiza ne mu kisiikirize eky’okufa; n’enjegere ezaali zibasibye n’azikutula.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
15 Kale singa beebazanga Mukama olw’okwagala kwe okutaggwaawo, n’olwebikolwa bye eby’ekitalo by’akolera abaana b’abantu!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
16 Kubanga enzigi ez’ebikomo azaasaayasa, n’emitayimbwa egy’ekyuma agimenyamu.
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
17 Abamu baafuuka basirusiru olw’obujeemu bwabwe; ne babonaabona olw’ebikolwa byabwe ebibi.
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
18 Ne batamwa emmere yonna, ne babulako katono ddala okufa.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
19 Bwe batyo ne bakaabirira Mukama nga bali mu buzibu obwo, n’abawonya.
men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
20 Yabatumira ekigambo kye, n’awonya endwadde zaabwe; n’abalokola mu kuzikirira.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
21 Kale singa beebazanga Mukama olw’okwagala kwe okutaggwaawo, n’olw’ebikolwa bye eby’ekyewuunyo by’akolera abaana b’abantu!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
22 Bamuleeterenga ebiweebwayo eby’okwebaza, era batendenga ebikolwa bye n’ennyimba ez’essanyu.
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
23 Abalala baasaabalira mu maato ku nnyanja; baali basuubuzi b’oku gayanja aganene.
De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
24 Baalaba Mukama bye yakola, ebikolwa bye eby’ekitalo mu buziba bw’ennyanja.
blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
25 Kubanga yalagira omuyaga ne gusitula amayengo waggulu.
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
26 Ne gagulumira okutuuka ku ggulu, ate ne gakka wansi mu ddubi; akabenje ne kabayitirira, ne baggwaamu amaanyi.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
27 Ne beesunda, eruuyi n’eruuyi ne baba ng’omutamiivu atagala; n’amagezi ne gabaggwaako.
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
28 Bwe batyo ne bakaabira Mukama nga bali mu buzibu; n’abawonya mu kweraliikirira kwabwe.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
29 Omuyaga yagusirisa, ennyanja n’etteeka.
skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
30 Ne bajjula essanyu kubanga ennyanja yateeka; n’abakulembera n’abatuusa bulungi ku mwalo gwabwe.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
31 Kale singa abantu beebazanga Mukama olw’okwagala kwe okutaggwaawo, n’olw’ebikolwa bye eby’ekyewuunyo by’akolera abaana b’abantu!
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
32 Bamugulumizenga ng’abantu bakuŋŋaanye, era bamutenderezenga mu lukiiko lw’abakulu.
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33 Afuula emigga amalungu, n’emikutu gy’amazzi ne giba ng’ettaka ekkalu,
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
34 ensi engimu n’agifuula olukoola olw’olunnyo olw’obwonoonyi bw’abantu baamu.
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
35 Eddungu yalijjuza ebidiba by’amazzi, n’ensi enkalu n’agikulukusizaamu amazzi,
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
36 abalina enjala n’abateeka omwo, ne beezimbira ekibuga eky’okubeeramu,
der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
37 ennimiro zaabwe ne bazisigamu emmere, ne basimba emizabbibu, ne bakungula ebibala bingi.
tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
38 Yabawa omukisa gwe, ne beeyongera obungi; n’ebisibo byabwe n’atabiganya kukendeera.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
39 Ate ne bakendeera obungi, ne bakkakkanyizibwa olw’okujeezebwa, n’okujoogebwa n’okulaba ennaku;
De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
40 oyo anyooma n’abakungu, n’ababungeetanyiza mu lukoola omutali kantu.
han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
41 Naye abaali mu kwetaaga yabamalako ennaku n’okubonaabona, n’ayaza ezzadde lyabwe ng’ebisibo.
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
42 Abagolokofu, bino babiraba ne basanyuka; naye abakola ebibi bo basirika busirisi.
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
43 Abalina amagezi bonna, bagondere ebigambo bino era bategeere okwagala kwa Mukama okutaggwaawo.
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
