Zabbuli 104
1 Weebaze Mukama, ggwe emmeeme yange. Ayi Mukama Katonda wange, oli mukulu nnyo; ojjudde obukulu n’ekitiibwa.
Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
2 Yeebika ekitangaala ng’ayeebikka ekyambalo n’abamba eggulu ng’eweema,
hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
3 n’ateeka akasolya k’ebisulo bye eby’oku ntikko kungulu ku mazzi; ebire abifuula amagaali ge, ne yeebagala ebiwaawaatiro by’empewo.
du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
4 Afuula empewo ababaka be, n’ennimi z’omuliro ogwaka abaweereza be.
Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
5 Yassaawo ensi ku misingi gyayo; teyinza kunyeenyezebwa.
Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
6 Wagibikkako obuziba ng’ekyambalo; amazzi ne gatumbiira okuyisa ensozi ennene.
Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
7 Bwe wagaboggolera ne gadduka; bwe gaawulira okubwatuka kwo ne gaddukira ddala;
For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
8 gaakulukutira ku nsozi ennene, ne gakkirira wansi mu biwonvu mu bifo bye wagategekera.
for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
9 Wagassizaawo ensalo ze gatasaana kusukka, na kuddayo kubuutikira nsi.
du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
10 Alagira ensulo ne zisindika amazzi mu biwonvu; ne gakulukutira wakati w’ensozi.
Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
11 Ne ganywesa ebisolo byonna eby’omu nsiko; n’endogoyi ne gazimalako ennyonta.
de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
12 Ebinyonyi eby’omu bbanga bizimba ebisu byabyo ku mabbali g’amazzi, ne biyimbira mu matabi.
over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
13 Afukirira ensozi ennene ng’osinziira waggulu gy’obeera; ensi n’ekkuta ebibala by’emirimu gyo.
Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
14 Olagira omuddo ne gukula okuliisa ente, n’ebirime abantu bye balima, balyoke bafune ebyokulya okuva mu ttaka.
du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
15 Ne wayini okusanyusa omutima gwe, n’ebizigo okwesiiga awoomye endabika ye, n’emmere okumuwa obulamu.
og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
16 Emiti gya Mukama gifuna amazzi mangi; gy’emivule gy’e Lebanooni gye yasimba.
HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
17 Omwo ebinyonyi mwe bizimba ebisu byabyo; ne ssekanyolya asula mu miti omwo.
hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
18 Ku nsozi empanvu eyo embulabuzi ez’omu nsiko gye zibeera; n’enjazi kye kiddukiro ky’obumyu.
Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
19 Wakola omwezi okutegeeza ebiro; n’enjuba bw’egwa n’eraga olunaku.
Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
20 Oleeta ekizikiza, ne buba ekiro; olwo ebisolo byonna eby’omu bibira ne biryoka bivaayo.
du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
21 Empologoma ento zikaabira emmere gye zinaalya; nga zinoonya ebyokulya okuva eri Katonda.
de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
22 Enjuba bw’evaayo ne zigenda, n’oluvannyuma ne zikomawo ne zigalamira mu mpuku zaazo.
De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
23 Abantu ne bagenda ku mirimu gyabwe, ne bakola okutuusa akawungeezi.
Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
24 Ayi Mukama, ebintu bye wakola nga bingi nnyo! Byonna wabikola n’amagezi ag’ekitalo; ensi ejjudde ebitonde byo.
Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
25 Waliwo ennyanja, nnene era ngazi, ejjudde ebitonde ebitabalika, ebintu ebirina obulamu ebinene era n’ebitono.
Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
26 Okwo amaato kwe gaseeyeeyera nga galaga eno n’eri; ne galukwata ge wakola mwe gabeera okuzannyiranga omwo.
Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
27 Ebyo byonna bitunuulira ggwe okubiwa emmere yaabyo ng’ekiseera kituuse.
De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
28 Bw’ogibiwa, nga bigikuŋŋaanya; bw’oyanjuluza engalo zo n’obigabira ebintu ebirungi ne bikkusibwa.
du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
29 Bw’okweka amaaso go ne byeraliikirira nnyo; bw’obiggyamu omukka nga bifa, nga biddayo mu nfuufu.
Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
30 Bw’oweereza Omwoyo wo, ne bifuna obulamu obuggya; olwo ensi n’ogizza buggya.
du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
31 Ekitiibwa kya Katonda kibeerengawo emirembe gyonna; era Mukama asanyukirenga ebyo bye yakola.
HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
32 Atunuulira ensi, n’ekankana; bw’akwata ku nsozi ennene, ne zinyooka omukka.
Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
33 Nnaayimbiranga Mukama obulamu bwange bwonna; nnaayimbanga nga ntendereza Katonda wange ennaku zonna ze ndimala nga nkyali mulamu.
Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
34 Ebirowoozo byange, nga nfumiitiriza, bimusanyusenga; kubanga mu Mukama mwe neeyagalira.
Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
35 Naye abakola ebibi baggweewo ku nsi; aboonoonyi baleme kulabikirako ddala. Weebaze Mukama, gwe emmeeme yange. Mumutenderezenga Mukama.
Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
