Zabbuli 102
1 Okusaba kw’oyo ali mu buyinike ng’ayigganyizibwa nga yeeyongedde okunafuwa, n’afukumula byonna ebimuli ku mutima mu maaso ga Mukama. Wulira okusaba kwange, Ayi Mukama, okkirize okukoowoola kwange kutuuke gy’oli.
(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
2 Tonneekweka mu biseera eby’obuyinike bwange. Ntegera okutu kwo onnyanukule mangu bwe nkukoowoola!
skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
3 Kubanga ennaku zange zifuumuuka ng’omukka, n’amagumba gange gaaka ng’amanda.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
4 Omutima gwange gulinnyirirwa ng’omuddo, era guwotose; neerabira n’okulya emmere yange.
mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
5 Olw’okwaziirana kwange okunene, nzenna nfuuse ŋŋumbagumba.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
6 Ndi ng’ekiwuugulu eky’omu ddungu, era ng’ekiwuugulu eky’omu nsiko.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
7 Nsula ntunula, nga ndi ng’ekinyonyi ekitudde kyokka ku kasolya k’ennyumba.
om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
8 Abalabe bange banvuma olunaku lwonna; abo abanduulira bakozesa linnya lyange nga bakolima.
mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
9 Kubanga ndya evvu ng’alya emmere, n’amaziga gange ne geegattika mu kyokunywa kyange.
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
10 Olw’obusungu n’okunyiiga kwo; onneegobyeko n’onsuula eyo.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
11 Ennaku zange ziri ng’ekisiikirize ky’olweggulo nga buziba; mpotoka ng’omuddo.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
12 Naye ggwe, Ayi Mukama, obeera mu ntebe yo ey’obwakabaka emirembe n’emirembe; erinnya lyo linajjukirwanga ab’omu mirembe gyonna.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
13 Olisituka n’osaasira Sayuuni, kino kye kiseera okulaga Sayuuni omukwano; ekiseera kye wateekateeka kituuse.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
14 Kubanga amayinja gaakyo abaweereza bo bagaagala nnyo, n’enfuufu y’omu kibuga ekyo ebakwasa ekisa.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
15 Amawanga gonna ganaatyanga erinnya lya Mukama; ne bakabaka bonna ab’ensi banaakankananga olw’ekitiibwa kyo.
Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
16 Kubanga Mukama alizimba Sayuuni buto, era n’alabika mu kitiibwa kye.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
17 Alyanukula okusaba kw’abanaku; talinyooma kwegayirira kwabwe.
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
18 Bino leka biwandiikirwe ab’omu mirembe egirijja, abantu abatannatondebwa bwe balibisoma balyoke batendereze Mukama.
For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
19 Bategeere nti Mukama yatunula wansi ng’asinziira waggulu mu kifo kye ekitukuvu; Mukama yasinzira mu ggulu n’atunuulira ensi,
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
20 okuwulira okusinda kw’abasibe, n’okusumulula abo abasaliddwa ogw’okufa.
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
21 Erinnya lya Mukama, liryoke litenderezebwe mu Sayuuni, bamutenderezenga mu Yerusaalemi;
at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
22 abantu nga bakuŋŋaanye, awamu n’obwakabaka, okusinza Mukama.
når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
23 Mukama ammazeemu amaanyi nga nkyali muvubuka; akendeezezza ku nnaku z’obulamu bwange.
Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
24 Ne ndyoka mmukaabira nti, “Ayi Katonda wange, tontwala nga nkyali mu makkati g’emyaka gy’obulamu bwange, ggw’abeera omulamu emirembe gyonna.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
25 Ku ntandikwa wassaawo omusingi gw’ensi; n’eggulu gy’emirimu gy’emikono gyo.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
26 Byonna biriggwaawo, naye ggwe oli wa lubeerera. Byonna birikaddiwa ng’ebyambalo. Olibikyusa ng’ebyambalo, ne bisuulibwa.
de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
27 Naye ggwe tokyuka oli wa lubeerera n’emyaka gyo tegirikoma.
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
28 Abaana b’abaweereza bo baliba mu ddembe; ne bazzukulu baabwe banaabeeranga w’oli nga tebalina kye batya.”
Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
