Engero 9
1 Amagezi gazimbye ennyumba yaago, gagizimbidde ku mpagi musanvu.
Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
2 Gategese ennyama yaago ne wayini waago; gategese ekijjulo.
hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
3 Gatumye abawala abaweereza bakoowoolere mu bifo ebigulumivu nti,
hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
4 “Buli atalina kutegeera akyameko wano!” Eri abo abatalina magezi gabagamba nti,
Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
5 “Mujje mulye ku mmere yange era munywe ne ku nvinnyo gwe ntabudde.
Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
6 Mulekeraawo obutaba na kutegeera mubeere balamu, era mutambulire mu kkubo ly’okumanya.”
Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
7 Oyo anenya omunyoomi ayolekera kuvumwa, n’oyo abuulirira omukozi w’ebibi yeeretera kuvumibwa.
Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
8 Tonenyanga munyoomi, aleme okukukyawa, naye nenya ow’amagezi naye anaakwagalanga.
Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
9 Yigirizanga ow’amagezi naye aneeyongeranga okuba n’amagezi, yigirizanga omutuukirivu, aneeyongerangako okuyiga.
Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
10 “Mu kutya Mukama amagezi mwe gasookera, era n’okumanya oyo Omutukuvu Katonda, kwe kutegeera.
Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
11 Ku lwange oliwangaala emyaka mingi nnyo, era olyongerwako emyaka.
Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
12 Bw’obeera omugezi, amagezi go gakuyamba, naye bw’onyooma amagezi weerumya wekka.”
Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
13 Omukazi omusirusiru aleekaana, taba na mpisa era taba na magezi!
Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
14 Era atuula mu mulyango gw’ennyumba ye, ne ku ntebe mu bifo eby’ekibuga ebisinga obugulumivu,
Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
15 ng’akoowoola abo abayitawo, ababa batambula amakubo gaabwe abali ku byabwe.
for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
16 Abagamba nti, “Buli alina okumanya okutono ajje muno.” Era eri oyo atalina kutegeera agamba nti,
hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
17 “Amazzi amabbe nga gawooma! emmere eriibwa mu kyama ng’ewooma!”
Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
